Alle børn har ret til en tryg digital barndom
Derfor har Telenor i samarbejde med læringsbureauet Forstå skabt #digitalpænt, der har til formål at hjælpe børn til at få en tryg digital opvækst. #digitalpænt består af undervisningsmateriale til 4., 5. og 6. klasser og hjælper elever med at håndtere de udfordringer, som de kan møde, når de færdes på digitale medier.
Derfor har Telenor i samarbejde med læringsbureauet Forstå skabt #digitalpænt, der har til formål at hjælpe børn til at få en tryg digital opvækst. #digitalpænt består af undervisningsmateriale til 4., 5. og 6. klasser og hjælper elever med at håndtere de udfordringer, som de kan møde, når de færdes på digitale medier.
#digitalpænt-undervisningsmateriale 2024
#digitalpænt-materialet for 2024 sætter fokus på de dilemmaer, som børn kan opleve, når de befinder sig online samt vigtigheden af at tale om det med en voksen. Materialet er inddelt i tre kapitler.
Kapitel 1: Eleverne ser en film, hvor en gruppe børn forholder sig til forskellige udsagn relateret til sociale medier og digital trivsel. Og dernæst et oplæg til en snak i klassen om filmens problematikker.
Kapitel 2: Eleverne får præsenteret en række fiktive dilemmaer, som de skal diskutere forskellige løsningsforslag til. Kapitlet har til formål at give eleverne en øget refleksion og handlekompetence i eget liv.
Kapitel 3: Eleverne får instruktion til at producere film med udgangspunkt i det, de har reflekteret over og lært. Klassen har samtidig mulighed for at deltage i konkurrencen om en fælles klasseoplevelse til en værdi af 10.000 kr.
#digitalpænt understøtter arbejdet med folkeskolens fælles trinmål
For danskfaget (4., 5. og 6. klassetrin):
- Eleven kan begå sig i et virtuelt univers
- Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet
- Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation
- Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet
- Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
- Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes
- Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser
- Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber
- Eleven har viden om mobning og trivsel
Samt følgende elevpositioner, inden for det tværgående tema IT og medier:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som ansvarlig deltager
Om #digitalpænt programmet
Alle børn har ret til en god digital barndom. Siden 2016 har vi med #digitalpænt gjort børn opmærksomme på, hvilke konsekvenser ens handlinger kan have, når man er online. Vi giver dem indblik i de oplevelser og følelser, der kan opstå, når man kommunikerer på digitale medier og platforme og giver dem værktøjer til selv at handle i de situationer, de oplever.
Vores #digitalpænt program består af undervisningsmateriale og en årlig skolekonkurrence, der giver anledning til refleksion og læring blandt eleverne i 4., 5. og 6. klasse og understøtter skolernes arbejde med digital kommunikation, trivsel og mobning på sociale medier.
#digitalpænt - til kamp for digital dannelse
Alle børn har ret til en god digital barndom. Hos Telenor vil vi gerne bidrage til, at vores børn kan færdes trygt på nettet og bruge digitale og sociale medier uden frygt for at se eller opleve ubehagelige ting. I 2016 lancede Telenor Danmark vores #digitalpænt program, og indtil nu har vi uddannet og givet knap 40.000 skoleelever fra 4.-6. klasse redskaber til at passe på sig selv og hinanden online.