Undgå fup - læs vores gode råd om phishing

Hver dag forsøger IT-kriminelle at lokke brugernavne, adgangskoder, kreditkort- og bankoplysninger ud af os. Svindlerne bruger midler som falske konkurrencer og e-mails, pop-up-meddelelser med virustrusler, sms-beskeder og opkald. Begrebet phishing bliver ofte brugt til at beskrive fupnumre, når svindlere forsøger at ‘fiske’ oplysninger ud af dig. Begrebet er desværre ikke unormalt at støde på, når der tales om internetsikkerhed for voksne og børn.

Vi har lavet en liste med gode råd, der kan hjælpe dig og dine børn med at komme svindlerne i forkøbet:

• Stavefejl. Hold øje med om beskeden indeholder stavefejl. Hvis beskeden virker lidt uforstående eller har usammenhængende sætninger er det muligt, det er fup.
• Hast. Hvis du eller dit barn modtager en besked, som forsøger at sælge et produkt, hvor sidste chance for tilbuddet er i dag, eller inden for de næste par minutter, er det muligt, det er fup. Her kan det være vigtigt at slå koldt vand i blodet inden der bliver trykket på et link.
• Du har vundet. Hvis du eller dit barn bliver kontaktet uopfordret om, at I har vundet en præmie eller konkurrence er det en god idé at tjekke om beskeden er fra en afsender, som I har kendskab til. Hvis afsenderens e-mailadresse ikke stemmer overens med navnet på den virksomhed, som afsenderen påstår at være fra, kan det være et tegn på et phishing-forsøg. Hos Telenor sender vi altid mails, der slutter med “@telenor.dk”. Skulle du trykke dig ind på et link, vil linket altid vil indeholde ordet “telenor” i URL’en (webadressen).

I dag sker phishing i højere grad også på sociale medier. Derfor har vi nogle gode råd, som dig og dine børn kan bruge som tjekliste til, hvis I en dag skulle være i tvivl om en konkurrences troværdighed på Facebook:

• Verificering. Undersøg om afsenderen er verificeret med et blåt flueben på deres facebookside. Fluebenet indikerer, at Facebook selv har godkendt siden til at være troværdig.
• Aktivitet. Se efter, hvornår afsender sidst har lagt noget op på deres facebookside. Hvis der er gået lang tid, eller hvis opslagene ligner hinanden, er det formentlig en side, der kun har til formål at sprede falsk indhold.
• Interaktion. Undersøg om afsenderen reagerer på kommentarer og opslag. Hvis ikke, kan det være et tegn på, at siden ikke administreres af en rigtig virksomhed.
• Information. Hvis du klikker dig ind på facebooksidens ‘Om’-sektion og der ikke er indtastet noget information er det muligt, at siden er falsk.

Også i private beskeder fra venner og falske virksomhedsprofiler kan svindlere via Facebook Messenger sende dig og dine børn beskeder, hvor de beder jer trykke på et link. Hos Telenor har vi erfaret, at svindlerne er blevet meget omhyggelige med at virke troværdige i falske beskeder. Derfor er det en god idé at gøre dit barn ekstra opmærksom på at vurdere om en besked er ægte eller falsk.

Hvis du mistænker, at du eller dine børn har fået tilsendt en falsk besked fra en ven anbefaler Telenors sikkerhedsafdeling, at I altid dobbelttjekker hos den pågældende ven om beskeden er ægte.

Hvis du eller dine børn er i tvivl om, at en besked fra Telenor ikke er ægte kan i følge med på vores verificerede facebookside, hvor vi ligger information ud, hvis der er phishing i omløb. Læs mere om phishing og anmeld fupopkald på vores hjemmeside.