Mød talenterne

Vi forbinder medarbejderne i Telenor med unikke talenter. Kompetente profiler med skarpe hoveder og store hjerter er dét der definerer vores dygtige kolleger på tværs af forretningen. Herunder kan du møde to af vores tech-talenter.  

Min opgave er at sætte retningen og sørge for, at store sten på vejen bliver fjernet, for mine kolleger i vores Operation Center. Vores kerneprodukter omkring vores netværk er drevet af teknologi, og vi er derfor afhængige af at være på toppen af udvikling i en verden, hvor tingene bevæger sig meget hurtigt. Vi arbejder med Touch Free Operations og mange andre spændende ting.

 

Jeg forbinder Telenor med en arbejdsplads, hvor ens idéer bliver taget til efterretning og hvor sammenholdet er stort. Man skal vælge Telenor fordi, at her er mulighed for at arbejde med alle aspekter indenfor teknologi og IT. 

 

Martin – Head of Operation Center

Kerneopgaven i mit arbejde er at sikre vores softwarereleases på nogle af de applikationer der anvendes af mine kolleger og vores kunder. Jeg sørger for, at vores leverancer går fra udvikling til test og når vores driftssystemer til tiden. Dette betyder, at der i min stilling særligt er fokus på styring, kommunikation, risikohåndtering og koordinering.

 

Jeg forbinder Telenor med en virksomhed, hvor der er højt til loftet og hvor din karriere kan blive ved med at udvikle sig. Samtidig er Telenor en arbejdsplads, der tager et socialt ansvar, og giver tilbage til samfundet i form af donationer, velgørenhed eller kampagner.

 

Nana - Release Manager

I min rolle som Teamlead agerer jeg spillende træner med en række dygtige kolleger, der er specialister i at automatisere, hvad der automatiseres kan. Det giver nogle spændende diskussioner, samt konstant opfriskning af vidne omkring vores arkitektur, produkter og spændende IT-metoder, der går på tværs af både typisk informationsteknologi og telekommunikation.

 

Jeg forbinder Telenor med et sted, hvor der arbejdes intenst med virtualisering. Der er altid ny teknologi at afprøve og vurdere – og har du en god idé, så er der helt sikkert nogen der gerne vil teste den med dig. 

 

Sylvester - Teamlead