Fantastiske forbindelser er kernen i vores forretning

Drømmer du om at skabe fantastiske forbindelser i en verden af IT og netværksteknologi? Så vil vi gerne forbindes med dig. Det handler ikke kun om et-taller og nuller, men om modet til at udfordre og evnen til at tænke innovativt. Her får du nogle gode råd til at præsentere dig selv og dine kompetencer bedst muligt.

Et fantastisk CV

Kontaktinformation
I Telenor glæder vi os altid til at læse dit CV. Sørg endelig for, at CV’et indeholder din kontaktinformation (navn, mail, telefonnummer etc.), så vi har nemt ved at skabe forbindelse til dig, hvis vi vil invitere dig til en samtale. Vi vil også gerne have et foto af dig i profil.

Erfaring først, uddannelse bagefter
Vi har nogle gange ønsker til din uddannelsesmæssige baggrund, men de er sjældent altafgørende. Det er vigtigere, at du fremhæver din motivation og har relevant erfaring ift. den stilling du søger. Start derfor med alt det, som du tænker er relevant for os – og præsenter din uddannelse bagefter. Gør det gerne i kronologisk rækkefølge.

Layout
Det hjælper os meget, hvis dit CV er let og overskueligt sat op. Giv det hellere et et par ekstra sider, end at presse alting sammen på én. Vi vil hellere skulle læse lidt længere, end have svært ved at overskue indholdet fordi, det hele er presset sammen.

Hvordan vil du være en fantastisk forbindelse?
Fortæl os, hvad du kan bidrage med og hvordan du synes, du vil være en fantastisk forbindelse for os i Telenor. Vi får det bedste indtryk af dig, hvis dit CV både indeholder hårde og bløde kompetencer. Derfor vil vi meget gerne vide, hvad du har tillært dig via din uddannelse, kurser og selvstudier. Samtidig vil vi også meget gerne lære dig bedre at kende ift. dine menneskelige og sociale kompetencer i bred forstand. Så er du ekspert i Microsoft 365 og er en haj til stakeholder management, må du meget gerne skrive begge dele.

En fantastisk samtale

En jobsamtale hos Telenor skal være en god oplevelse. Derfor har vores ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter altid den gode kandidatoplevelse i baghovedet, og forsøger at etablere et trygt rum, hvor du har de bedste forudsætninger for at præsentere dig selv. Vil du gerne forberede dig inden samtalen, anbefaler vi følgende:

Lær Telenor at kende
Læs mere om vores forretning på vores karrierehjemmeside og sæt dig ind i det fagområde eller de produkter, som du vil få berøring med, hvis du bliver tilbudt stillingen.

Tests & cases
Vi anvender personligheds- og færdighedstest i flere af vores rekrutteringsprocesser. Uanset om du søger en stilling i vores Technology-division eller andre steder i forretningen, bør du derfor forberede dig på, at du kan blive bedt om at gennemføre en række tests eller gennemføre en udvalgt case. Vi anvender test og cases som dialogværktøj for at sikre, at det der er den rette forbindelse mellem dig og Telenor.

Forbered spørgsmål
Samtalen hos Telenor er også din mulighed, for at lære forretningen at kende. Vi gør alt hvad vi kan for at tegne et realistisk billede af vores arbejdsplads, men har du nogle spørgsmål, du gerne vil have afdækket, anbefaler vi, at du forbereder dem inden samtalen.

En fantastisk forbindelse til Telenor

Jobagent
Har du ikke fundet en stilling, som matcher dine faglige kvalifikationer og interesser, er du altid velkommen til at tilmelde dig vores jobagent. Så får du besked, så snart vi publicerer en annonce, som passer lige til dig.

Uopfordret ansøgning
Hvis ikke vi har en relevant ledig stilling lige nu, må du meget gerne udfordre os ved at sende os en uopfordret ansøgning. Husk at specificere hvilken afdeling af Telenor, du er interesseret i, og hvilke typer af stillinger du drømmer om at varetage.

Kontakt os
Har du spørgsmål til hverdagen i Telenor, ønsker du mere info om en ledig stilling eller er du interesseret i vores rekrutteringsproces, så er du mere end velkommen til at kontakte Telenor Talent Attraction på rekruttering@telenor.dk.

Telenor på SoMe
Ønsker du at holde dig opdateret på det sidste nye, som medarbejderne i Telenor har gang i, kan du altid følge os på LinkedIn, Facebook, Instagram og Telenor.dk.

Vi glæder os til, at du bliver en af vores fantastiske forbindelser.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice - Vi er klar mandag til lørdag 7-23.