Se din første regning i Mit Telenor

I Mit Telenor kan du se alle dine regnings- og forbrugsdetaljer.

Din første regning

Din første regning er højere end din normale abonnementspris, da den dækker mere end én måned. Du betaler nemlig fra den dag dit abonnement starter og indtil den 15. – plus en måned mere herefter. Det er helt normalt og betyder bare, at der går lidt længere tid, før du modtager din første regning. Det samme gælder, hvis du har fået et nyt abonnement på regningen.

Ekstra forbrug
På din regning finder du en samlet pris for dit abonnement, tilvalgte services og eventuelt ekstra forbrug. Ekstra forbrug kan være, hvis du ringer uden for EU, donerer penge eller køber busbilletter med mobilen.  Du finder det under Ekstra forbrug på din regning.
Her er nogle eksempler på, hvad du kan betale med mobilen:

  • Indholdstjenester – når du deltager i konkurrencer, henter ringetoner og spiller spil
  • Køb af bus og togbilletter – når du bruger sms-kvitteringen som billet
  • Køb i Google Play eller App store – det kan være apps, in-app køb og licenser
  • Afstemninger – det kan være, hvis du stemmer i Vild Med Dans
  • Donationer – det kan være, hvis du giver penge til Knæk Cancer

Se mere på Mit Telenor, hvor du løbende kan følge dit ekstra forbrug hver måned.

Forbrugsmax
Vi har sat forbrugsmax på dit abonnement, så du undgår overforbrug og lettere kan følge med i dit ekstra forbrug.  
Læs mere om forbrugsmax

Godt at vide om din regning

  • Betalingsperioden går fra den 16. til den 15. i måneden
  • Du betaler forud for dit abonnement og tilvalgte services – det vil sige inden, at du har brugt det
  • Du betaler bagud for eventuelt ekstra forbrug – det vil sige efter, at du har brugt det
  • Du kan finde din regning på MitTelenor.dk/regning omkring den 20. hver måned

Er din regning under 59 kr.? Så overfører vi til næste måned
Hvis din regning er under 59 kr., overfører vi den til næste måned og lægger den sammen med din næste regning. Har du 3 lave regninger i træk, lægger vi dem sammen og sender én samlet regning til dig.

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.