Andre emner
Betaling hos Telenor
I Telenor er vi i gang med at udfase PBS og manuel betaling som betalingsmuligheder. Vi tror på, at fremtiden er 100 % digital og uden regninger, som vi kender dem. Vi arbejder på, at du i fremtiden ikke behøver forholde dig til regninger og betalingsgebyrer, men blot kan følge dit forbrug i Mit Telenor – nøjagtigt som du kender det fra streamingtjenester som Netflix og Spotify.
Det betyder, at vi trækker din betaling automatisk fra dit betalingskort - helt uden gebyrer. Du tilmelder dig med dit betalingskort, og så ordnes betalingen hver måned, uden du behøver at tænke over det.
Tilmeld dig automatisk kortbetaling her.
På Mit Telenor kan også du se dine regninger og forbrug.
Manuel betaling og betalingsservice
Hvis du får tilsendt din regning og skal betale den manuelt koster det 49 kr. pr. regning. Med PBS betaling er der gebyr på 19 kr. Hen mod 2026 udfaser vi manuel betaling og PBS for i fremtiden at kunne tilbyde mere gennemsigtighed omkring forbrug og betaling.
Hvornår trækkes min betaling?
Betalingen trækkes den 26. hver måned og hvis den 26. falder på en lørdag, søndag eller helligdag trækkes betalingen på den næste hverdag.
Kan jeg tilmelde min betaling PBS?
Nej, hos os kan du betale med kort. Det koster ikke ekstra, og betalingen sker helt automatisk.
Hvordan skifter jeg mit betalingskort?
Har du fået nyt betalingskort, kan du nemt selv opdatere dine kortoplysninger på Mit Telenor.
Hvilke betalingskort kan jeg betale med?
Du kan tilmelde følgende kort til automatisk betaling: Dankort, VISA, MasterCard, JCB og Maestro.
Husk at opdatere dine kortoplysninger, hvis dit registrerede betalingskort udløber eller bliver spærret.
Hvordan tilmelder jeg mig automatisk kortbetaling?
Det gør du på Mit Telenor - det er nemt og hurtigt. Klik her og kom i gang med det samme.
Godt at vide om betalingen hos os
- Betalingsperioden går fra den 16. til den 15. i måneden.
- Du betaler forud for dit abonnement og tilvalgte services – det vil sige inden, at du har brugt det.
- Du betaler bagud for eventuelt ekstra forbrug – det vil sige efter, at du har brugt det.
- Smartaftale: Første afdrag falder typisk måneden efter aftalen er indgået, og derfor falder sidste afdrag også måneden efter Smartaftalen stopper.
Hjalp denne side dig?
Vi er glade for, at denne artikel var til hjælp.
Tak for din feedback.