Opsætning af Technicolor TG799 xtreme

Technicolor TG799 xtreme

Technicolor TG799 xtreme

Du har denne router, hvis du har internet gennem telefonstikket (DSL) eller fiber.

Hvilken forbindelse har du?

Du kan se, hvilken forbindelse du har, i den ordrebekræftelse, du fik fra os, da du bestilte dit nye internet.  

Se denne korte videoguide og kom godt i gang (DSL)

Skriftlig guide

Sådan sætter du din router til

  1. Tilslut det grå stik i den grå DSL-port på routeren
  2. Tilslut den anden ende af stikket i telefonstikket på væggen. Har du et trebenet telefonstik, skal du bruge den trebenede adapter. Tilslut adapteren dit hovedstik og derefter telefonkablet til adapteren. Hvis du bor i hus og har flere telefonstik, vil hovedstikket typisk være det, der er tættest på vejen. Nogle gange kan der være et TDC eller TeleDanmark-logo i stikket. Hvis du har et dobbeltstik (trebenet telefonstik i bunden og KAP-stik over), indikerer det også, at det er et hovedstik. Bor du i lejlighed findes hovedstikket oftest tæt på bagtrappen eller på bagsiden af bygningen, hvis der ikke er en bagtrappe
  3. Tænd routeren

Sådan kommer du trådløst på internettet med dine enheder

  1. Find dit netværksnavn (Network Name) og adgangskode (Wireless Key) ved at kigge i bunden af din router
  2. Søg efter trådløse netværk på din enhed, og vælg dit netværksnavn (Network Name)
  3. Indtast adgangskoden (Wireless Key)

Sådan kommer du på internettet med kabel

  1. Sæt et netværkskabel i én af gule porte
  2. Sæt den anden ende af netværkskablet i din enhed

God fornøjelse med dit nye internet!

Det betyder dioderne (lamperne) på routeren

Hvis status-lampen lyser:

Grøn: er der forbindelse til internettet
Orange: er routeren under opstart
Rød: er der ikke forbindelse til internettet
Blå: er routeren opsat med GIP/GIP+

Lampen blinker, når routeren forsøger at starte op, og den lyser fast, når der er DSL-forbindelse. Bruges routeren til en fiberforbindelse, vil lampen lyse så snart, der er forbindelse til fiberboksen. I dette tilfælde indikerer lampen ikke, hvorvidt der er forbindelse til internettet, blot at der er forbindelse mellem routeren og fiberboksen.

Lampen indikerer, om der etableret internetforbindelse.

Lampen:
Lyser grøn: når der er etableret en IP-forbindelse
Blinker: når der er trafik på internetforbindelsen
Lyser rød: hvis der fejl på forbindelsen
Er slukket: hvis ikke der er IP-forbindelse

Viser om 2,4Ghz-signalet er tændt. Lampen lyser konstant, når signalet er tændt og blinker ved trafik på 2,4Ghz-netværket.

Viser om 5Ghz-signalet er tændt. Lampen lyser konstant, når signalet er tændt og blinker ved trafik på 5Ghz-netværket.

Lyser lampen, indikerer det at, der er oprettet WPS-forbindelse.

Lyser lampen, indikerer det, at der er tilkoblet tændt udstyr i en af de fire Ethernet-porte på routeren. Lampen blinker ved trafik.

Lyser grøn, hvis routeren er opsat med en VoIP-profil.

Flere indstillinger

  1. Åbn din browser, og indtast http://10.0.0.1:2033 tryk på Enter for at åbne login-siden
  2. Indtast din kode, som du finder på undersiden af din router ud fra Accesskey, og tryk herefter på Sign in
  3. Tryk på Wireless i øverste højre hjørne
  4. Her ændres koden under Wireless Password, og dit WiFi-navn kan ændres under SSID name
  5. Tryk derefter på Save og din ændring er nu gemt. Der kan gå ca. 10 minutter, før ændringer træder i kraft
  1. Tryk forsigtigt enden af en papirclips (eller lignende) ind i det lille hul ved Reset. Hold knappen inde i ca. 10 sekunder, og slip knappen igen
  2. Når knappen slippes, vil alle lamper gå ud og status vil begynde at blinke kort efter
  3. Routeren kan være flere minutter om at starte op og vil blinke i status imens
  4. Når routeren er opsat, kan du logge ind med routerens oprindelige netværksnavn og adgangskode og geninstallere dine personlige indstillinger

Fast LAN IP bruges, hvis det er vigtigt, at din enhed enhed har en bestemt IP-adresse. Det kan fx være et lydanlæg eller en computer, der skal opsættes portforward til.

  1. Log ind på din router
    Åbn din browser og tast: https://10.0.0.1:2033
    OBS: Der kan forekomme en advarsel på siden, ignorer denne og fortsæt
    Brugernavn: admin
    Password: Indtast adgangskode til din router. Koden står på undersiden af routeren og hedder "Access Key" (har du lavet en personlig kode, skal du bruge den i stedet)
  2. Klik på menuen Local network
  3. Under punktet Static Leases er det muligt at opsætte, slette eller redigere de faste IP-adresser
  4. Klik på knappen Add New Static Lease
  5. Udfyld Hostname: Navnet bestemmer du selv og har til formål at gøre det nemmere at huske, hvad reglen er

MAC Address: Her kan du vælge imellem de enheder, der er tilsluttet til routeren allerede. Under feltet IP vil routeren også vise dig den IP, som enheden allerede er blevet tildelt
Hvis enheden ikke allerede er på listen, kan du selv skrive MAC-adressen på den enhed, du ønsker at lave fast LAN IP til.

IP: Vælg den IP-enhed, der allerede er blevet tildelt, eller skriv den IP, du ønsker, at enheden skal have. Hvis du vælger en anden IP, skal du genstarte routeren, før ændringen træder i kraft
Tryk på knappen Add

6. For at redigere en regel skal du trykke på knappen Edit, og for at slette en regel skal du trykke på krydset

Har dit multiplayerspil på fx PlayStation eller X-Box problemer med at komme online via routeren, kan det hjælpe at åbne porte i routeren.

  1. Log ind på din router ved at åbne en webbrowser og taste: https://10.0.0.1:2033
    OBS: Der kan forekomme en advarsel på siden, ignorer denne og fortsæt.
    Brugernavn: admin
    Password: Indtast adgangskode til din router. Koden står på undersiden af routeren og hedder "Access Key" (har du lavet en personlig kode, skal du bruge den i stedet)

2. Som alternativ til at sætte en fast IP på enheden selv, kan du benytte funktionen Static Lease på routeren. Hvis du allerede har angivet en fast IP på din enhed, kan du springe dette punkt over
Vælg Add New Static Lease
Angiv hvilket hostname enheden skal have. eks. "Chromecastistuen"
Vælg MAC adresse på enheden i dropdown menuen MAC Address
I feltet IP indsættes, hvilken IP enheden skal tildeles
OBS: Denne IP skal ligge indenfor den DHCP pool, der er defineret under DHCP Start - End
Gem opsætningen ved at trykke på det lille plus for enden af linjen eller annullér ved at trykke på krydset ved siden af

3. Klik på menuen WAN Services

4. Under punktet IPv4 Port Forwarding Table
Her får du et overblik over de regler, der ellerede er oprettet. Det er også her reglerne oprettes, redigeres og slettes.
OBS: For at sikre at reglerne virker, bør du have fast IP på den enhed, reglen oprettes til

5. Klik på knappen Add New IPv4 Port Mapping og skriv det navn, du ønsker

6. Protocol: vælg hvilken protocol reglen skal bruge

7. WAN Port og LAN Port: udfyldes med den port, der skal forwardes.

8. Destination IP: skriv IP'en på den computer eller enhed, reglen skal pege på.
Tryk på knappen Add, som er markeret med et lille plus

9. For at redigere en regel, skal du trykke på knappen Edit, og for at slette en regel skal du trykke på krydset

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice

- Vi er klar mandag til fredag 8-20.