Databeskyttelsespolitik

Generelt

Vi værdsætter dit privatliv og tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget seriøst. Derfor er det vigtigt for os, at du forstår, hvordan vi indsamler og behandler dine personoplysninger.

Denne databeskyttelsespolitik vedrører den behandling af personoplysninger, der sker, når vi indsamler oplysninger om dig, samt når du bruger vores tjenester, herunder vores hjemmeside. Databeskyttelsespolitikken forklarer, hvilke personoplysninger vi indsamler om dig; hvorfor de indsamles; hvordan de indsamles, samt hvordan oplysningerne behandles. Databeskyttelsespolitikken forklarer også dine rettigheder i forhold til dine personoplysninger, og hvordan du kan udøve disse rettigheder.

Databeskyttelsespolitikken skal læses i sammenhæng med vilkårene for den pågældende tjeneste, du bruger, som kan angive yderligere specifikke vilkår vedrørende de personoplysninger, som vi indsamler om dig.


Hvis du vælger at lade andre personer, såsom familiemedlemmer, bruge din konto/dine tjenester, skal du bede dem om at læse denne databeskyttelsespolitik.

Nøgleprincipper

Telenors politik omkring behandling af personoplysninger kan opsummeres som følger:

  • Vi er åbne omkring, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger.
  • Vi bruger dine personoplysninger til at give dig bedre og mere relevante tjenester.
  • Vi træffer altid foranstaltninger for at sikre, at vi opbevarer dine personoplysninger på en sikker måde.

Vi mener, at alle vores kunder skal have de samme standarder for beskyttelse af personoplysninger. Derfor anvender vi vores nøgleprincipper for privatlivets fred i alle lande, hvor vi opererer, også selv om den lokale lovgivning fastsætter lavere standarder for beskyttelse af personoplysninger. Vi behandler altid dine personoplysninger i overensstemmelse med følgende nøgleprincipper:

  1. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik samt gældende love.
  2. Vi fortæller dig, hvilke personoplysninger vi indsamler om dig, samt hvorfor og hvordan vi indsamler og behandler disse oplysninger. Der vil ikke være nogen overraskelser.
  3. Vi behandler kun dine personoplysninger til legitime formål, og kun så længe det er nødvendigt for at opnå disse formål, eller så længe det ellers er påkrævet af gældende lovgivning at opbevare dem.
  4. Vi gør det muligt for dig at træffe relevante valg og kontrollere vores behandling af dine personoplysninger, ikke kun når vi skal gøre det i henhold til gældende lovgivning, men også under andre omstændigheder, hvor vi finder det hensigtsmæssigt og teknisk muligt.
  5. Vi respekterer de rettigheder til beskyttelse af personoplysninger, som du har i henhold til gældende lovgivning. Herunder din ret til at få adgang til de personoplysninger, som vi opbevarer om dig, rette dem samt holde dem opdateret.
  6. Vi træffer passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at dine personoplysninger er sikret.
  7. Vi træffer passende foranstaltninger for at sikre, at dine personoplysninger er tilstrækkeligt beskyttet, uanset hvor i verden vi behandler dem.

Hvem er den juridiske ansvarlige part?

Telenor A/S, CVR-nr. 19433692, Frederikskaj 8, 1780 København V, afgør, til hvilket formål dine personoplysninger indsamles og behandles, og Telenor er derfor ”dataansvarlig” som defineret i persondatalovgivningen. Telenor er juridisk ansvarlig for at sikre, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik, herunder vores nøgleprincipper samt gældende lov.

Når vi deler dine personoplysninger med et andet koncernselskab i overensstemmelse med afsnittet om ”Hvordan vi bruger dine personoplysninger – formålene med behandlingen af dine personoplysninger” nedenfor, kan det koncernselskab, som vi deler dine personoplysninger med, også afgøre til hvilke formål og med hvilke midler dine personoplysninger behandles. Det andet koncernselskab er ligeledes juridisk ansvarlig for at sikre, at de personoplysninger, der er blevet delt med dem, behandles i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik, herunder vores nøgleprincipper samt gældende lov.

Hvordan vi indsamler dine personoplysninger

Vi indsamler dine personoplysninger på tre måder:

  1. Oplysninger, som du selv giver os, f.eks. når du opretter abonnement på vores tjenester
  2. Oplysninger, som vi indsamler automatisk, og oplysninger som genereres, når du bruger vores tjenester
  3. Oplysninger, som vi måtte få om dig fra tredjepart

Vi forklarer nedenfor, hvilke personoplysninger vi typisk indsamler om dig på disse tre måder. For nogle af vores tjenester og produkter – f.eks. finansielle tjenester, musik- eller videokonferencetjenester – kan det være nødvendigt at indsamle yderligere personoplysninger om dig, og/eller indsamle personoplysninger på andre måder og/eller til formål, som gælder specifikt for den pågældende tjeneste/produkt. I sådanne tilfælde forklarer vores relevante produktvilkår de tjenestespecifikke særlige vilkår for behandling af personoplysninger. Når du abonnerer på en af vores tjenester, får du mulighed for at gennemgå produktvilkårene og vil blive bedt om at angive, at du accepterer dem.

Oplysninger, som du giver os

Når du køber en af vores tjenester, eller når du modtager en af vores tjenester, kan du give os visse personoplysninger.

Vi indsamler følgende oplysninger fra dig, når du køber eller modtager en teleydelse

  • Dit navn, telefonnummer, e-mailadresse, postadresse, CPR-nummer og andre oplysninger som du giver os, når du registrerer dig for at modtage en af vores tjenester i en butik, online eller via telefon.
  • Kredit- eller betalingskortoplysninger, bankkontonummer og registreringsnummer eller andre bank- eller betalingsoplysninger samt beløb, datoer og tidspunkter for eventuelle betalinger, du foretager til os.
  • Oplysninger om din kundekonto hos os, f.eks. den type kontrakt, du har hos os, enhver tjeneste du har abonneret på, samt tidspunkter for eventuelle betalinger – både forfaldne og indkomne.
  • Oplysninger om din kontakt med os, f.eks. et notat eller optagelse af et opkald, du har foretaget til et af vores kontaktcentre; en e-mail eller et brev, du sender til os; oplysninger om eventuelle kundeserviceforespørgsler, som du har foretaget eller feedback, som du har givet os.
  • Oplysninger om vores kommunikation med dig, f.eks. dine henvendelser til kundeservice eller feedback, som du har givet os.
  • Nogle af de tjenester, der leveres på vores hjemmesider såsom Mit Telenor, kræver, at du har en onlinekonto hos os. Hvis du opretter en onlinekonto, vil vi bede dig om at give os visse personoplysninger, som f.eks. dit navn, telefonnummer, e-mailadresse, samt opretter en unik adgangskode til din konto. Generelt giver disse tjenester dig mulighed for at angive en registreret ejer – en person, som er ansvarlig for betalinger – samt én eller flere brugere.

Vi indsamler følgende oplysninger fra dig, når du køber eller modtager en internetydelse

  • Dit navn, telefonnummer, e-mailadresse, postadresse, CPR-nummer og andre oplysninger som du giver os, når du registrerer dig for at modtage en af vores tjenester i en butik, online eller via telefon.
  • Kredit- eller betalingskortoplysninger, bankkontonummer og registreringsnummer eller andre bank- eller betalingsoplysninger samt beløb, datoer og tidspunkter for eventuelle betalinger, du foretager til os.
  • Oplysninger om din kundekonto hos os, f.eks. den type kontrakt, du har hos os, enhver tjeneste du har abonneret på, samt tidspunkter for eventuelle betalinger – både forfaldne og indkomne.
  • Oplysninger om din kontakt med os, f.eks. et notat eller optagelse af et opkald, du har foretaget til et af vores kontaktcentre; en e-mail eller et brev, du sender til os; oplysninger om eventuelle kundeserviceforespørgsler, som du har foretaget eller feedback, som du har givet os.
  • Oplysninger om vores kommunikation med dig, f.eks. dine henvendelser til kundeservice eller feedback, som du har givet os.
  • Nogle af de tjenester, der leveres på vores hjemmesider, såsom Mit Telenor kræver, at du har en onlinekonto hos os. Hvis du opretter en onlinekonto, vil vi bede dig om at give os visse personoplysninger, som f.eks. dit navn, telefonnummer, e-mailadresse, samt opretter en unik adgangskode til din konto. Generelt giver disse tjenester dig mulighed for at angive en registreret ejer – en person, som er ansvarlig for betalinger – samt én eller flere brugere.
  • Nuværende internetudbyder (hvis forbindelsen skal flyttes fra anden udbyder til Telenor)

 

Vi indsamler følgende oplysninger om dig, hvis du vælger at modtage nyhedsbreve, markedsføring, mv. fra os

  • Kontaktoplysninger såsom navn, telefonnummer, e-mailadresse og adresse
Oplysninger, som vi indsamler automatisk

Når du bruger vores tjenester, indsamler vi automatisk information om dig og din enhed. De oplysninger, vi automatisk indsamler, varierer afhængig af tjenesten og den enhed, som du bruger til at få adgang til og/eller fra.

 

Når du bruger vores teleydelser, indsamler vi automatisk følgende information

  • De telefonnumre, du ringer/skriver til, eller som ringer/skriver til dig.
  • Dato og klokkeslæt for opkald og beskeder, som du sender eller modtager.
  • Varigheden af indkommende opkald og opkald foretaget gennem vores netværk.
  • Din omtrentlige placering på det tidspunkt, hvor disse meddelelser finder sted, som beskrevet nærmere i afsnittet om lokationsdata nedenfor.
  • Dine browseroplysninger, som beskrevet nærmere i afsnittet om cookies nedenfor.
  • Det serviceniveau, som du modtager fra os.

 

Når du bruger vores internetydelser, indsamler vi automatisk følgende oplysninger om dig

  • ildelte IP-adresse og hvornår de er tildelt for at kunne servicere dig bedre
  • Hvornår dit modem bliver tændt/slukket
  • Om der har været fejl på linjen
  • Kunde-ID hos Telenor, så vi kan identificere dig som DSL-bruger på din konto samt fakturere dig korrekt

 

Når du besøger vores hjemmeside og/eller bruger en af vores onlinetjenester, indsamler vi automatisk følgende oplysninger om dig

  • IP-adressen fra din enhed, såsom din pc, tablet eller smartphone.
  • Oplysninger om dit telefon eller enhedsmodel og indstillinger
  • Netværksoplysninger.
  • Detaljer om hvornår, hvor og hvordan du brugte tjenesten.
  • Login-oplysninger.
  • Browsertype og -versioner.
  • Browser plug-in-typer og -versioner.
  • Operativsystemer og platforme.
  • Oplysninger omkring dit besøg, herunder hvilke hjemmesider der førte dig til vores hjemmeside, de undersider, som du besøger på vores hjemmeside, samt hjemmesider du besøger fra vores hjemmeside.
  • Oplysninger omkring tjenester og produkter du har set på eller søgt efter på vores hjemmeside.
  • Eventuelle fejl ved downloading.
  • Længden af besøg på bestemte sider, og hvordan du interagerede med disse sider.

 

De oplysninger vi indsamler automatisk, når du bruger vores hjemmeside og/eller onlinetjenester, er indsamlet via cookies og lignende teknologi. Klik her  for at læse mere omkring disse teknologier, og hvorfor vi bruger dem.

 

Vi indsamler oplysninger, når vi forbinder vores digitale tjenester med tjenester fra tredjeparter, f.eks. når du har givet os dit samtykke, og vi integrerer vores tjenester med sociale netværk, såsom Facebook, Instagram eller Twitter.

Disse oplysninger omfatter typisk:

Visse generelle oplysninger såsom de ovenfor beskrevne oplysninger (herunder f.eks. oplysninger du giver os, når du tilmelder dig en tjeneste; oplysninger vi indsamler automatisk, når du bruger vores tjenester (herunder f.eks. IP-adresse og oplysninger om din enhed); lokationsdata, som vi indsamler, når du bruger lokationsbaserede tjenester; og andre oplysninger, du giver os, eller som vi indsamler på grundlag af dit samtykke eller som tilladt i henhold til gældende lovgivning).

Oplysninger, som vi indsamler fra andre kilder

Vi indsamler personoplysninger om dig fra tredjeparter i forbindelse med de tjenester, som vi leverer til dig. Vi gør dette i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

Som eksempel kan nævnes; Indhentelse af kreditoplysninger om dig fra eksterne kreditrapporteringsbureauer i forbindelse med kundegodkendelse og kreditrelaterede beslutninger. Vi arbejder også tæt sammen med tredjeparter, herunder, udbydere af, annonceringsnetværk, analyseleverandører, søgeinformationsudbydere, og kan modtage oplysninger om dig fra dem.

 

Hvis du bruger dine oplysninger fra de sociale medier til at logge ind, eller hvis du på anden måde interagerer med en Telenor-hjemmeside eller et Telenor-tilbud, kan vi indsamle oplysninger om din sociale medieprofil, såsom dine interesser, dine ”likes” og din venneliste. Du kan styre denne dataindsamling via de muligheder, som din sociale medieudbyder stiller til rådighed på din sociale mediekonto.

 

Vi kan kombinere de personoplysninger, som vi modtager fra andre kilder, med personoplysninger, som du giver os samt de oplysninger, som vi automatisk indsamler om dig.

Hvordan vi indsamler lokationsdata

Vi indsamler oplysninger omkring din placering i følgende tilfælde:

  • Når du bruger vores telekommunikationstjenester. For eksempel indsamler vi celle-ID, som er information om placering af din enhed på vores netværk, der viser din omtrentlige geografiske placering. Vi skal kende din omtrentlige placering, så vi kan levere mobile teletjenester til dig.

Hvordan vi bruger dine personoplysninger

Indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger sker primært for, at vi kan levere de aftalte ydelser og produkter til dig, herunder for at levere den nødvendige support på dine tjenester, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Denne behandling omfatter bl.a.:

  • Håndtering af din kunderelation med os, herunder administrering og udførelse af dine ordrer, udsendelse af fakturaer omkring køb og opkrævning af betalinger for vores tjenester.
  • Kommunikation med dig om de tjenester, vi leverer til dig; udsendelse af beskeder om køb og omkring fejl i vores tjenester; og besvarelse af dine spørgsmål og din feedback.
  • Justering af tjenesterne efter din alder, herunder for at gennemføre forældrekontrol.
  • Udarbejdelse af et overblik over de tjenester samt dele af en tjeneste, du har været eller er bruger på; fortælle dig om ændringer i vores tjenester og vores servicevilkår; minde dig om de fordele, du har som en del af dine tjenester; og rådgive dig omkring hvordan du bruger vores tjenester for at sikre, at du får den bedste værdi ud af det.
  • Oprettelse af kundeprofiler.
  • Overvågning og registrering af vores kommunikation med dig for at bruge disse oplysninger til undervisningsformål og kvalitetssikring; registrering af detaljer om de produkter og tjenester, som du bestiller hos os, eller taler med os om dine ordrer eller de tjenester, du modtager.
  • Administrering af vores tjenester til interne operationer, herunder fejlfinding, netværksstyring og netværksoptimering, så vi kan give dig og vores andre kunder en bedre kundeoplevelse.
  • Sikring af, at indholdet fra vores hjemmeside præsenteres på den mest effektive måde for dig og dine enheder, så du kan få mest muligt ud af de tjenester, du har abonneret på.
  • Beskyttelse af vores tjenester og netværk, herunder for at sikre og sørge for sikkerhed for dig og vores medarbejdere.
  • Undersøgelse, forebyggelse samt håndtering af handlinger i forbindelse med ulovlige aktiviteter og overtrædelser af vores vilkår og/eller gældende lovgivning.
  • Overholdelse af vores lovgivningsmæssige og regulatoriske forpligtelser, herunder registering af visse oplysninger til myndighederne til brug for deres efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Vi udleverer kun personoplysninger til politiet på baggrund af en dommerkendelse. Læs mere her.
  • Udførelse af et kredittjek for at vurdere din anmodning om oprettelse af et abonnement.

Derudover kan vi anvende dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring, f.eks. for at kunne tilbyde dig mere relevante og tilpassede tjenester samt sende dig information og nyhedsbreve om vores generelle tjenester og produkter. Sådan persondatabehandling vil dog kun finde sted, såfremt du har givet dit samtykke hertil. Læs mere i afsnittet ”Hvordan vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål”.

Endvidere anvender Telenor løbende personoplysninger til udarbejdelse af statistikker og analyser, f.eks. for at identificere generelle trends, forbedre vores forståelse af kundeadfærd samt udvikle nye tjenester. Størsteparten af disse statistikker sker på baggrund af anonymiserede data, mens andre analyser sker på baggrund af persondata. Læs mere i afsnittene ”Statistikker og analyser til Telenors interne brug”.  

Særligt om Telenors behandling af dit cpr-nummer

For at blive abonnent hos Telenor skal du oplyse dit CPR-nummer. Telenor behandler CPR-nummeret til at identificere dig entydigt som kunde, herunder i forbindelse med kreditvurdering; opslag af adresse i CPR-registreret samt ved udbetaling af evt. tilgodehavender til NEM-konto.


Statistikker og analyser til Telenors interne brug

Vi anvender dine data til at lave aggregerede statistikker om f.eks. salg, tjenester, kunder, netværkstrafik og lokationsmønstre. Vi anvender endvidere dine data til at undersøge og analysere brugen af vores netværk og tjenester for at identificere generelle trends, forbedre vores forståelse af kundeadfærd, udvikle nye tjenester, tilpasse de eksisterende tjenester og få mulighed for at tilbyde mere tilpassede tjenester. Herudover foretager vi målinger for at vurdere effektiviteten af vores reklamer og kunne optimere vores markedsføring bedst muligt til gavn for vores kunder.

Sådanne analyser og statistikker laves baseret på interesseafvejningsreglen i GDPR art. 6(1)(f), såfremt de udelukkende baseres på simple og overordnede data. Telenor har i sådanne tilfælde vurderet, at Telenors legitime interesser i at lave de pågældende analyser og statistikker – herunder særligt henset til, at de pågældende analyser er til gavn for vores kunder f.eks. for at kunne tilbyde bedre og mere tilpassede tjenester – vægter tungere end kundernes eventuelle interesse i at modsætte sig det. I tilfælde af, at Telenor ønsker at lave analyser på mere dybdegående data, trafikdata eller lokationsdata, kan dette kun ske, hvis du har givet dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a). I tilfælde af, at du har givet sådant samtykke, er du til enhver til berettiget til at tilbagekalde dette.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Behandlinger baseret på opfyldelse af vores kontrakt med dig

Størsteparten af de personoplysninger, som vi behandler om dig, behandles med henblik på at kunne levere de ønskede tjenester til dig og derved opfylde vores kontrakt med dig. Indsamlingen og behandlingen af sådanne personoplysninger sker således på grundlag af art. 6(1)(b) i databeskyttelsesforordningen. Det følger heraf, at indsamling og behandling af persondata kan ske, såfremt det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i. 

Behandlinger baseret på samtykke – og retten til at trække samtykke tilbage

Visse behandlinger af dine persondata vil kun finde sted, såfremt du har givet dit forudgående samtykke. Dette gælder eksempelvis brug af oplysninger om dine lokationer, mobilvaner og dataforbrug med henblik på at kunne sende dig mere tilpasset markedsføringsmateriale med spændende nyheder og tilbud. Læs mere i afsnittet ”Hvordan vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål”.

Hvis vi har baseret behandling af dine personoplysninger på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte vores kundeservice.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det først virkning fra dette tidspunkt.

Behandling af dit CPR-nr. til kreditcheck samt navne-/adressevalidering vil endvidere også kun ske på baggrund af dit samtykke. Her vil du også kunne trække dit samtykke tilbage, men dette kan få konsekvenser for dit abonnementsforhold hos os.

Behandlinger baseret på interesseafvejningsreglen

Generelt vil brug af dine personoplysninger i analyser og statistikker udarbejdet af Telenor ske på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f). Læs mere i afsnittet ”Statistikker og analyser til Telenors interne brug”, som indeholder en beskrivelse af, hvilke faktorer Telenor har lagt vægt på ved afvejningen af parternes interesser.

Hvordan vi deler og videregiver dine personoplysninger

Vi kan dele dine personoplysninger med koncernforbundne selskaber for at behandle det til de formål, der er angivet i afsnittet om ”Hvordan vi bruger dine personoplysninger – formålene med behandlingen af dine personoplysninger” ovenfor. Vores koncernselskaber kan behandle disse personoplysninger enten til egne formål eller på vores vegne, og de vil altid behandle oplysningerne i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik og gældende lovgivning.

Vi bruger partnere og serviceudbydere til en række forretningsmæssige formål, som f.eks. at hjælpe os med at tilbyde, levere, opkræve, reparere og forbedre vores tjenester. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til disse tredjeparter.

Vi vil typisk dele dine personoplysninger med tredjepart, når:

  • Det er nødvendigt at involvere en tredjepartspartner, agent eller anden serviceudbyder for at muliggøre eller udvide vores tjenester, så vi kan yde en bedre service til dig.
  • Vi inddrager tjenesteudbydere eller andre databehandlere, som behandler dine personoplysninger på vores vegne og efter vores instruks. I sådanne tilfælde vil vi foretage foranstaltninger til at sikre, at dine personoplysninger forbliver beskyttet, og at de tredjeparter, som vi deler oplysninger med, behandler det i overensstemmelse med vores instruktioner og ikke bruger det til egne formål.
  • Vi deler oplysninger med tredjeparter, der leverer tjenester (såsom sociale netværk, herunder Facebook), som du har valgt at forbinde med vores ydelser, i det omfang en sådan deling er nødvendig for at gøre det muligt for dig at bruge disse tjenester.
  • Du anmoder om, at vi deler dine personoplysninger med en tredjepart i overensstemmelse med vores databeskyttelsespolitik.
  • Du har givet os dit samtykke til at dele dine personoplysninger.
  • Vi er påkrævet eller det er tilladt af lovgivning at udlevere dine personoplysninger, f.eks. for at beskytte dig, os eller anden part mod skade, eller når det kræves af os ved dom, en retskendelse eller et andet lovmæssigt krav at videregive dine personoplysninger til retshåndhævende myndigheder, domstole eller andre offentlige myndigheder.
  • Hvis vi beslutter at sælge, købe, fusionere eller på anden vis omorganisere vores forretning, kan vi dele dine personoplysninger med potentielle eller faktiske købere, sælgere eller partnere og deres rådgivere.
  • Ved eventuel fortsat udebleven betaling efter rykkerforløb vil vi overdrage sagen til det inkassobureau, som vi har et samarbejde med, og vi kan desuden indberette dig til et kreditoplysningsbureau, så længe du er skyldner hos os. 

Telenor er desuden forpligtet til at videregive de nummeroplysningsdata, som er registreret i kundedatabasen til alle, der fremsætter ønske herom, herunder eksempelvis udbydere af nummeroplysningstjenester som krak.dk eller 118.dk. Telenor vil som udgangspunkt oprette nummeret som udeladt nummer og lade dig selv vælge, om dette skal ændres til enten hemmeligt nummer (navn og adresse videregives), hemmelig adresse (navn og nummer videregives) eller synligt nummer (navn, nummer og adresse videregives). Videregivelse af nummeroplysningsdata vil dog, jf. gældende lovgivning, altid finde sted til 112-formål.

 

Når vi deler dine personoplysninger, vil vi træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modtageren beskytter dit privatliv, bevarer dine personoplysninger sikkert og behandler dem i overensstemmelse med gældende lovgivning. Sådanne foranstaltninger kan omfatte indgåelse af passende kontrakter med tredjeparter.

Vi vil ikke sælge dine personoplysninger til tredjepart uden dit samtykke.

Overførsel til databehandlere i tredjelande

I enkelte tilfælde overfører vi data til databehandlere uden for EU og EØS. Sådanne overførsler sker dels på baggrund af databehandleraftaler samt ligeledes Europakommissionens standardkontrakter, som er vurderet at give tilstrækkelig garanti for beskyttelse af privatlivets fred, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt for udøvelsen af de dertil knyttede rettigheder. Europakommissionens standardkontrakter kan findes her: https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/model-contracts-transfer-personal-data-third-countries_en

Hvordan vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål

Vi vil gerne øge den værdi, du får af at være Telenor-kunde og give dig mere relevant information om produkter og tjenester. Derfor kan vi og udvalgte tredjeparter, med dit samtykke, bruge dine personoplysninger til at sende dig markedsføringsmateriale vedrørende produkter og tjenester baseret på dine præferencer og interesser. Du bestemmer, hvordan vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål. Dette indebærer, at vi vil indhente dit samtykke, når loven kræver det, inden vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte kundeservice eller ved at følge den angivne procedure i markedsføringsmaterialet.

Bemærk, at hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe med at sende dig markedsføringsmateriale, men vi vil fortsat sende dig meddelelser, der vedrører de tjenester, vi leverer til dig (de såkaldte servicemeddelelser).

Hvordan vi bruger cookies og lignende teknologi

Vi indsamler oplysninger automatisk ved brug af cookies, web beacons (også kaldet clear GIFs eller pixel tags) og lignende teknologier.


Cookies

En cookie er en tekstfil, der indeholder små mængder information, som et websted kan sende til din browser, og som efterfølgende kan gemmes på din computer som et anonymt tag, der identificerer din computer, men ikke dig.


Vores hjemmesider bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, når du besøger vores websites, og til at indsamle oplysninger om dine brugermønstre og interesser, så vi kan vise dig onlineannoncer, der er relevante for dine interesser, når du vender tilbage til hjemmesiden. Du kan indstille din browser til at underrette dig, før du modtager en cookie, hvilket giver dig chancen for at beslutte, om du vil acceptere den. Du kan også indstille din browser til at deaktivere cookies. Hvis du gør dette, fungerer nogle af vores hjemmesider muligvis ikke korrekt. Vi bruger også cookies og lignende teknologier til analyse og annoncering.


For de fleste typer af cookies, herunder dem vi bruger til reklameformål, har du ret til at fortælle os, at du ikke vil have, at vi anvender dem, når du besøger vores hjemmesider. Hvis du fravælger cookies, som vi bruger til reklameformål, stopper vi med at bruge cookies, men du skal være opmærksom på, at dette ikke betyder, at du ikke vil se annoncer, når du besøger vores websites. Det betyder kun, at de annoncer, du vil se, ikke vil være skræddersyet til dine interesser.
Hvis du vil have mere information om vores brug af cookies, og hvordan du kan fravælge dem kan du læse vores Meddelelse om Cookies. Hvis du vil vide mere om cookies, skal du tjekke www.aboutcookies.org

Pixel tags

Et pixel tag, også kendt som et clear GIF eller web beacon, er et usynligt tag, som vi kan placere på visse sider på vores hjemmeside. Når du besøger disse sider, genererer det pågældende pixel tag en generisk meddelelse om det pågældende besøg. Normalt arbejder disse pixel tags sammen med cookies og registrerer, når en computer besøger en side. Hvis du slukker for cookies, registrerer pixeltag’en simpelthen et anonymt besøg på webstedet.


En "smart pixel" er en lille grafikfil, der indeholder en unik identifikator, der er indlejret i en e-mail. Vi kan bruge smart pixels i vores e-mail-kampagner eller nyhedsbreve. De giver os mulighed for at spore, om e-mailen blev åbnet med succes og til at registrere visse oplysninger om modtagerens aktiviteter. Brugere, der har indstillet deres e-mail-kontos software til at nægte automatiske overførsler af billeder inden for de e-mails, de modtager, bliver ikke registeret af vores smart pixel, medmindre de aktivt vælger at downloade billederne i e-mailen (mange e-mail-konti er som standard indstillet til at nægte automatiske download af billeder).

Hvor lang tid vi beholder dine personoplysninger

Vi vil ikke beholde dine personoplysninger længere end nødvendigt for det formål, for hvilket de er indsamlet, medmindre vi ved lov er forpligtet til at opbevare det længere end det.

I henhold til bogføringslovgivningen er Telenor forpligtet til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

Telenor er endvidere som televirksomhed i henhold til Logningsbekendtgørelsen forpligtet til at opbevare visse typer oplysninger om teletrafik, der genereres og behandles i Telenors net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Sådanne oplysninger skal opbevares i 1 år. Herefter slettes de.

Markedsføringssamtykker opbevares af dokumentationsmæssige årsager, så længe de er gældende og indtil 2 år efter, at de sidst har været anvendt.

Data, der er relevante for eventuelle krav, der forældes efter forældelseslovgivningen, opbevares i 3 år af dokumentationsmæssige årsager.

Hvordan vi beskytter dine personoplysninger

Vi har et netværk af privacy officers på tværs af vores koncernselskaber. Deres job er at sikre, at behandlingen af ​​dine personoplysninger altid overholder denne databeskyttelsespolitik og gældende lovgivning.

Vi har indført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang, indsamling, brug, offentliggørelse, kopiering, ændring eller bortskaffelse. Vores specialiserede sikkerhedshold gennemgår disse sikkerhedsforanstaltninger regelmæssigt.

Når vi bruger tjenesteudbydere eller andre databehandlere til at behandle personoplysninger på vores vegne, kræver vi, at de følger vores instruktioner og anvender passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de personoplysninger, som de behandler på vores vegne.

Når du logger ind på din konto for at bruge vores tjenester med dit telefonnummer eller brugernavn og adgangskode, krypteres alle data ved hjælp af teknikker, der er designet til at give kommunikationssikkerhed, som for eksempel TLS-kryptering (Transport Layer Security) og Secure Socket Layer (SSL). Vi anvender sådanne teknikker på alle vores hjemmesider, hvor vi indsamler personoplysninger. For at foretage indkøb fra disse websider skal du bruge en TLS- eller SSL-aktiveret browser såsom Internet Explorer, Safari, Firefox eller Chrome. Dette sikrer, at dine personoplysninger forbliver fortrolige og beskyttet, hvis de overføres via internettet.

Hvis du anvender et brugernavn og adgangskode for at få adgang til vores tjenester, er du ansvarlig for at holde dem sikre og fortrolige. Hvis du har logget ind på din konto og været inaktiv i nogen tid, logges du automatisk ud af kontoen igen. Dette sker for at holde dine oplysninger sikre og for at beskytte din konto mod uautoriseret adgang.

Dataeksport

Vores telekommunikationsnetværk er internationalt, og Telenor opererer i flere forskellige lande. Vi bruger også partnere og serviceudbydere i flere andre lande og den tekniske infrastruktur (såsom servere), som vi og/eller vores partnere og serviceudbydere bruger til at levere bestemte tjenester (f.eks. vores digitale tjenester), kan være placeret i andre lande end dér, hvor du normalt bruger vores tjenester.

Dette betyder, at vi i nogle tilfælde vil overføre dine personoplysninger til andre lande end dér, hvor du normalt bruger vores tjenester og uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EEA"), således at de kan behandles et centralt sted. Sådanne lande har muligvis ikke det samme beskyttelsesniveau som det land, hvor du normalt bruger vores tjenester har. Derfor træffer vi altid passende foranstaltninger for at sikre, at dine personoplysninger er tilstrækkeligt beskyttede, når vi behandler personlige oplysninger internationalt. Sådanne trin omfatter typisk datasikkerhedsinspektioner af eventuelle modtagere af personoplysninger samt indgåelse af relevante kontrakter med sådanne modtagere.

Oplysninger om børn

Vores tjenester er som hovedregel ikke rettet mod børn under 13 år, og generelt indsamler vi ikke personoplysninger om børn. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet oplysninger om børn under 13 år, som ikke skulle have været indsamlet, vil vi slette oplysningerne så hurtigt som muligt, medmindre vi lovmæssigt er påkrævet at opbevare oplysningerne.

Nogle tjenester kan dog være designet til brug for børn under 13 år. Vi vil oplyse klart og tydeligt i de pågældende tjenester samt de tilhørende servicevilkår, hvordan vi beskytter de relevante data, og vi vil sikre at hver af disse tjenester overholder vores retningslinjer.

For at eje et abonnement skal man være minimum 18 år. Børn under 18 år kan dog godt registreres som brugere af et abonnement. Er barnet minimum 15 år, kan barnet registreres som bruger uden forældresamtykke. Er barnet under 15 år, kan barnet registreres som bruger med forældresamtykke.

Se mere om børns rettigheder under afsnittet ”Dine Rettigheder”.

Dine rettigheder

Du har visse rettigheder i forhold til de personoplysninger, som vi har om dig. Vi har foranstaltninger og processer, der gør det muligt for dig at udøve dine rettigheder og sikre, at vi kan opfylde dine ønsker vedrørende de personoplysninger, vi har om dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder nedenfor, skal du logge ind på Mit Telenor eller møde fysisk op i en Telenor-butik med gyldigt billed-ID.

Ret til at se oplysninger (ret til indsigt)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Dette betyder, at du som udgangspunkt kan få udleveret kopier af de dokumenter mv., som indeholder dine personoplysninger, ligesom du vil blive orienteret om formålene med behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger (f.eks. om der er følsomme oplysninger), modtagerne eller kategorierne af modtagere, hvor længe oplysningerne opbevares, om oplysningerne overføres til tredjelande, mv. Der gælder enkelte undtagelser for indsigtsretten, f.eks. hvis dokumenterne indeholder Telenors forretningshemmeligheder.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Såfremt Telenor finder din anmodning om berigtigelse berettiget, vil Telenor rette oplysningerne hurtigst muligt og uden unødig forsinkelse.

Ret til at blive glemt

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Du har ret til at få dine personoplysninger slettet uden unødig forsinkelse, når ét af følgende forhold gør sig gældende:

  • Det er ikke længere nødvendigt for Telenor at have oplysningerne om dig af hensyn til de oprindelige formål.
  • Telenor har baseret sin behandling på dit samtykke, og du trækker nu dit samtykke tilbage, uden at Telenor har anden hjemmel til behandlingen.
  • Telenor behandler oplysningerne ulovligt.
  • Telenor er forpligtet til at slette oplysningerne som følge af lovgivning.
  • Telenor er forpligtet til at slette oplysningerne som konsekvens af, at du udøver din ret til indsigelse.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Du har ret til at få begrænset dine personoplysninger, når ét af følgende forhold gør sig gældende:

  • Du bestrider rigtigheden af personoplysningerne. Telenor skal i dette tilfælde begrænse behandlingen af oplysningerne i perioden, indtil Telenor har haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne er korrekte.
  • Telenor behandler oplysningerne ulovligt, og du modsætter dig sletningen af oplysninger, men anmoder om begrænsning af anvendelsen. Du kan f.eks. foretrække begrænset behandling, hvis du ønsker, at det skal kunne dokumenteres, hvilke oplysninger, der er indgået i behandlingen af en sag.
  • Telenor har ikke længere har brug for personoplysningerne til en behandling, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
  • Du har gjort indsigelse mod Telenors behandling. Telenor skal begrænse behandlingen af oplysninger i denne periode, hvor det kontrolleres, om Telenors legitime interesser går forud for din legitime interesse.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan udnytte retten til indsigelse i tilfælde, hvor Telenor behandler dine personoplysninger på ét af følgende grundlag:

  • Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Telenor som dataansvarlig har fået pålagt.
  • Behandlingen er nødvendig for, at Telenor som dataansvarlig eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor.

I tilfælde hvor du gør indsigelse, har Telenor således allerede én gang vurderet, at behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig af hensyn til udførelsen af en offentlig myndighedsopgave, eller at de legitime interesser, som gør behandlingen nødvendig, overstiger dine rettigheder i ikke at få dine oplysninger behandlet. Du kan imidlertid med denne indsigelse komme med så tungtvejende grunde til støtte for, at behandlingen – på grund af din særlige, individuelle situation – ikke bør finde sted fremadrettet, i hvilket tilfælde Telenor på baggrund af de nye oplysninger vil stoppe behandlingen.

Du kan endvidere gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføring, hvorefter dine oplysninger ikke længere må behandles til dette formål.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra os som dataansvarlig til en anden dataansvarlig.

Du har ret til at modtage og flytte dine personoplysninger, når følgende to betingelser er opfyldt:

  • Telenors behandling af dine personoplysninger foretages automatisk og er baseret på et samtykke eller er nødvendig for at opfylde en kontrakt.
  • Du har selv givet os de personoplysninger, som vi behandler. Dette omfatter både tilfælde, hvor du selv direkte har givet os oplysningerne, samt tilfælde hvor de er genereret via elektroniske anordninger, som Telenor er dataansvarlig for.

Vi vil svare på din anmodning inden for en passende tidsramme og under alle omstændigheder inden for den tid, som lovgivningen kræver af os.

Vi vil gøre vores bedste for at sikre, at de personoplysninger, som vi har om dig, er korrekte, fuldstændige og præcise. Det er dog dit ansvar at sikre, at du giver os rigtige, nøjagtige og fuldstændige oplysninger, og at du løbende opdaterer dine oplysninger på din onlinekonto.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Særligt vedrørende børns rettigheder og forældres rettighedsudnyttelse på vegne af barnet

Børn kan selv udnytte deres rettigheder, når de er fyldt 15 år, hvis de er registrerede som brugere. 

Børn under 15 år kan ikke udnytte deres rettigheder uden forældresamtykke.

Forældre til børn mellem 15 og 18 år kan som udgangspunkt udnytte rettigheder på vegne af barnet. Barnet vil efter omstændighederne, hvis det er registreret som bruger, blive orienteret om rettighedsanmodningen samt få mulighed for at modsætte sig denne. Forældre til børn under 15 år kan udnytte rettigheder på vegne af barnet.

Klage til Datatilsynet

Du kan som kunde altid klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Links til andre hjemmesider og tjenester

Vores hjemmesider kan indeholde links til tredjepartswebsteder, og nogle af vores digitale tjenester giver dig adgang til tredjepartstjenester (f.eks. sociale netværk).

Vi har ingen kontrol over, hvordan tredjepartswebsteder og -tjenester behandler dine personoplysninger. Vi gennemgår ikke tredjepartswebsteder og -tjenester, og vi er ikke ansvarlige for sådanne tredjepartswebsteder og -tjenester eller deres behandling af personoplysninger. Læs venligst privatlivspolitikkerne for tredjepartswebsteder eller -tjenester, som du har adgang til fra vores hjemmesider eller tjenester.

Ændringer i denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger

Denne databeskyttelsespolitik har virkning fra den 25. maj 2018. Vi kan opdatere databeskyttelsespolitikken fra tid til anden, i hvilket tilfælde vi vil lægge en iøjnefaldende meddelelse herom på forsiden af vores hjemmeside i 30 dage. Ved at fortsætte med at bruge vores tjenester efter denne periode bekræfter du din fortsatte accept af databeskyttelsespolitikken.

Hvis vi finder det hensigtsmæssigt, eller hvis vi foretager væsentlige ændringer i databeskyttelsespolitikken, sender vi dig desuden en e-mail eller sms-besked for at informere dig om, at databeskyttelsespolitikken er blevet opdateret.

Hvis vi ændrer databeskyttelsespolitikken væsentligt, og hvis du ikke ønsker at acceptere dem, har du 30 dage, hvor du kan opsige tjenesten uden omkostning. Hvis du ikke opsiger tjenesten inden for 30 dage, bekræfter du ved dit fortsatte brug af vores tjenester den ændrede databeskyttelsespolitik. Dette vil blive forklaret til dig i den e-mail eller SMS-besked, som vi sender dig for at informere dig om sådanne væsentlige ændringer.

Spørgsmål til denne meddelelse om behandling af personoplysninger

Hvis du har et spørgsmål, en bekymring eller en klage over databeskyttelsespolitikken eller vores håndtering af dine oplysninger, kan du kontakte Telenor Danmarks databeskyttelsesrådgiver pr. post til Telenor A/S, Att.: Databeskyttelsesrådgiver, Frederikskaj 8, 1780 København V eller pr. e-mail til databeskyttelse@telenor.dk

Renmobil

RenMobil tilgår din telefons opkaldslister for at kunne vise din opkaldshistorik, og din telefonbog for at vise kontaktpersoner.
Telefonnumrene fra din opkaldshistorik bliver slået op i dine Telenor firmakontakter, for at navngive ellers ukendte numre.
Telefonnumre fra opkaldshistorik, lokale og firmakontakter er delt med Telenors server for at vise kontakt tilgængelighed.
Telefonnumre bliver ikke gemt på server, og er ikke delt med tredjeparter.

Databehandler vilkår for TrueTalk produktet

Læs om vores databeskyttelsespolitik for TrueTalk her.