Vælg det bedste netværk til jeres IoT-løsning

24. februar 2022 | Sikkerhed | 3 min.
Det digitale samfund byder hver dag på nye muligheder. Et af de områder, hvor udviklingen går rigtig hurtigt er inden for Internet of Things (IoT), der gør det muligt at forbinde fysiske ”ting” til internettet. Og det kan virksomheder få meget godt ud af. Ved at digitalisere fysiske og manuelle aktiviteter, kan der nemlig både spares penge og skabes værdi. Men hvordan får man så mest ud af sin IoT-løsning? Det kommer kort sagt ned til godt udstyr og god forbindelse. Vi guider dig til at vælge sidstnævnte.

Nye muligheder for effektivisering og værdiskabelse

Markedet for IoT har i flere år været i kraftig vækst og er stadig i fuld gang med at udfolde sit fulde potentiale. Teknologien gør det muligt at indsamle data, som virksomheder bl.a. kan bruge til udvikling, procesoptimering og i sidste ende værdiskabelse.

 

Mange virksomheder anvender allerede IoT i en del af deres kerneforretning. Nogle eksempler findes i landbruget og industrien, hvor man fx ser automatisering af maskiner og kapacitetsoptimering. Teknologien kan også bruges til at redde liv ved at give besked, når der skal udskiftes batterier i hjertestartere, så de altid er klar til brug.

 

De mest almindelige IoT-løsninger fungerer med sensorer eller trackere, og dér er det fysiske udstyr naturligvis vigtigt. Men mindst lige så vigtigt er en god forbindelse til udstyret.

 

 

NB-IoT, 4G eller noget helt tredje?

Netværksteknologier findes der efterhånden mange af. Så det er ikke altid nemt at vælge den rigtige til sin IoT-løsning. Men det er faktisk rigtig vigtigt. I får nemlig bedst resultater, når I vælger en netværksforbindelse, der passer til den opgave, I skal have løst.

 

Netværkene NB-IoT og LTE-M er specielt udviklet til IoT, og de er især gode til enheder, der kræver stor rækkevidde. Desuden har de et minimalt strømforbrug. Begge netværk bygger på 4G- og 5G-teknologi. Det betyder, at der opnås samme sikkerhed som på øvrige netværk hos Telenor.

 

NB-IoT er især egnet til at transportere sensordata som temperatur, position eller fyldniveau i områder med dårlig dækning, fx i kældre eller betonbyggerier.

LTE-M ligner NB-IoT en del, men er bedre egnet til enheder, der sender lidt større mængder data, eller til situationer, hvor data skal kunne overvåges live med mindre end et sekunds forsinkelse.

 

4G er den teknologi, de fleste mobiltelefoner anvender i dag, og det er også den mest tilgængelige netværksteknologi globalt. I modsætning til NB-IoT og LTE-M er 4G dog ikke optimeret til brug for IoT-enheder, og derfor kan batterilevetiden og rækkevidden være betydeligt dårligere end for NB-IoT og LTE-M. Af den grund anbefaler vi sjældent 4G til IoT-produkter.

 

5G er den nyeste netværksgeneration efter 4G, og den er ved at blive udrullet i de fleste lande, herunder i Danmark. Udover at understøtte NB-IoT og LTE-M, vil 5G også give nye muligheder for endnu højere datahastigheder end 4G samt specialiserede netværk til fx droner, selvkørende biler, mv.

 

 

Hvis du stadig ikke er helt sikker på, hvorfor du skal vælge Telenor Erhverv som din IoT-udbyder, kan du finde mere information her:

 

Læs mere om vores IoT-netværk

 

Få rådgivning til IoT-løsninger

 

Læs mere om mulighederne med IoT i vores whitepaper

Skal vi finde den rigtige løsning til din virksomhed.?

Vores eksperter er klar til at hjælpe dig i gang med den rigtige løsning.

Bestil et opkald