6 typer cyberangreb, der burde stoppes før de starter
Typer af cyberangreb
1. Phishing
Undgå at falde i phishing-fælden, hvor falske e-mails forsøger at narre jer til at klikke på et link eller åbne en fil. IT-kriminelle prøver bl.a. at få jer til at dele personlige oplysninger som adgangskoder eller kreditkortoplysninger. Hold øje med e-mails fra ukendte afsendere og vær skeptisk over for enhver anmodning om oplysninger, selvom den virker troværdig.
2. Smishing
Pas godt på, når det kommer til ondsindede SMS’er. De indeholder ofte farlige links, der forsøger at snyde jer til at dele personlige oplysninger. Undlad at klikke på links fra ukendte afsendere og lad være med at dele oplysninger af nogen art.
Læs mere om smishing, og hvordan I kan beskytte jer mod det.
3. Malware
Malware er en skadelig software. Det kan fx være virus, ransomware og spyware. Malware kan forårsage skade eller infiltrere kritiske filer i jeres systemer. Installer en god antivirus-software og husk at opdatere jeres styresystemer regelmæssigt for at undgå potentielle trusler.
4. Ransomware
Ved et ransomware-angreb får IT-kriminelle adgang til computere, servere eller lignende. De vil typisk kryptere filer og data og kræve løsepenge for at dekryptere dem igen. Husk at lave regelmæssige sikkerhedskopier af vigtige filer og hav en beredskabsplan klar, hvis uheldet er ude.
Læs mere om ransomware, og hvordan I undgår det på jeres virksomheds enheder.
5. Man-in-the-Middle
Bedre kendt som aflytningsangreb, hvor cyberkriminelle overvåger eller aflytter kommunikationen mellem to computere eller mobiler. Angriberne herigennem kan få adgang til følsomme data. For at beskytte jer selv mod sådanne angreb, er det afgørende at bruge sikre netværk og være opmærksom på uregelmæssigheder.
6. SQL-angreb
Cyberkriminelle kan indsætte skadelig kode i en SQL-server, hvilket snyder den til at afsløre informationer, den normalt skulle holde fortrolige. En angriber kan fx udføre et SQL-angreb via et dårligt beskyttet søgefelt på en hjemmeside. Sørg for at programmere jeres søgemaskine til at modstå forsøg på SQL-angreb, så den ikke bliver snydt så nemt.
Beskyt din virksomhed med SafeZone
Med SafeZone bliver I beskyttet mod phishing, cryptomining m.m.
SafeZone er et sikkerhedsnet på mobilnetværket, der effektivt beskytter jeres systemer ved at blokere ondsindede hjemmesider. Det er både billigt og nemt at få, og så kræver det hverken opsætning eller administrationstid. Du kan få SafeZone til vores mobilabonnementer og 5G Internet.