2022 byder på en grønnere og smartere fremtid
Det næste store teknologiske skift
Tilbage i 2009 var Danmark en af de første lande i verden til at gøre brug af 4G. 4G betød hurtigere hastigheder og færre forsinkelser for danskerne, men den digitale infrastruktur for innovation og udvikling var nu engang den vigtigste udvikling, vi så i 2010´erne.
4G gav os en stabil internetforbindelse, vi kunne putte i lommen. Det skabte en revolution inden for apps og åbnede op for helt nye forretningsmuligheder. Nu er 5G her, og det næste store teknologiske skift er lige om hjørnet – et skift, vi ikke endnu ved, hvad indeholder. Én ting kan vi dog være sikre på, og det er, at 5G skaber grobund for forandringer. Nye jobs vil blive skabt, gamle jobs vil blive forældede, hvordan vi arbejder, og hvad, vi arbejder med, vil ændre sig. De forretninger og samfund, der formår at udnytte de nye muligheder, vil være vinderne af 2020´erne.
Fremtidens fabrikker er her
Verden har været vidne til tre store industrielle revolutioner. Først kom dampmaskinen, derefter elektrificeringen, og i 1970´erne så vi fremkomsten af computere, som begyndte den tredje industrielle revolution. Nu er den fjerde industrielle revolution ankommet; enheder kommunikerer med hinanden i hastigheder, der aldrig er set før, og kunstig intelligens træffer beslutninger på det data, den modtager. Hvad der ellers har været science fiction, er nu en realitet, hvor fx smarte fabrikker arbejder med minimal hjælp fra mennesker.
Den automatiserede proces vil betyde en mere effektiv produktion, logistik, større fleksibilitet, kortere leveringstider, højere kvalitet og ikke mindst nye forretningsmuligheder. IoT er den grundlæggende teknologi bag denne revolution, og 5G muliggør den.
Automatiserede processer er ikke i sig selv noget nyt på de danske fabrikker. Danmark er faktisk et af de lande i verden med flest robotter pr. indbygger, og mængden kan kun forventes at stige i den nærmeste fremtid. Med nutidens teknologi og den hurtige udvikling inden for AI, Machine Learning og robotteknologi vil en stor procentdel af manuelt arbejde i fremstillingsindustrien kunne automatiseres.
Fremtidens fabrikker vil i endnu højere grad gøre brug af maskiner, der fx siger til, når de skal repareres. Det koster penge når produktionen er nede, men ved hjælp af at data og AI, kan maskiner selv bedømme hvornår de skal vedligeholdes og serviceres.
De tilsluttede enheder og IoT vil generere en stigende mængde data, og her er 5G vigtigt, fordi netværksteknologien har den nødvendige kapacitet til at processere den data og bibeholde en lav responstid. Det vil fx gøre det muligt at få en realtidsoversigt over den automatiserede produktion i fremtidens fabrikker. Dette vil ydermere betyde, at fabrikker vil opnå et overblik og en sporbarhed i produktionen, der før hen har været umulig.
Læs mere om, hvilke muligheder fremstillingsindustrien kan se frem til med 5G
Større dataforbrug betyder større energiforbrug
Den stigende digitalisering betyder, at dataforbruget er steget betydeligt i Danmark. Telenor-kunders dataforbrug er steget med 32% fra 2020 til 2021 alene. Udfordringen er, at dataforbrug kræver energi, og datacentre står allerede for mere end én procent af den samlede energiforbrug i verden.
Løsningen på det stigende dataforbrug kan til gengæld komme i form af edge computing og 5G. Edge computing er et udtryk, der refererer til datacentre der er placeret tættere på datakilderne, hvilket fremskynder behandlingen af data og forkorter transportomkostningerne. Det forventes, at edge computing, ved hjælp af 5G, kommer til at erstatte mange de store centraliserede datacentre fremover.
En grønnere fremtid med 5G og IoT
Allerede nu kan teknologien gøre logistik og lagerarbejde endnu mere effektivt end førhen. Og trenden ser ud til at fortsætte. Effektiviseringer på tværs af brancher giver på sigt både reduceret affald, spild og CO2-udledning. Mange brancher har allerede fået øjnene op for, hvor stort et potentiale automatiseringer har for dem selv, samfundet og kloden, og endnu flere, vil opleve det samme inden for den nærmeste fremtid.