“Jeg vil gerne være med til at starte en samfundsdebat om det her.”

24. juni 2024 | SPURGT?
- Helle Thorning-Schmidt, Tidligere statsminister og ambassadør for SPURGT?

Selv en tidligere statsminister kan blive forundret over, hvordan det står til med billeddeling i dagens Danmark. Da vi præsenterede Helle Thorning-Schmidt for en spritny undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af danskerne går rundt og er bekymrede for, om der bliver delt billeder af dem på sociale medier, blev hun overrasket.

Helle Thorning-Schmidt takkede hurtigt ja til at blive ambassadør for SPURGT? hvor hun vil sprede budskabet om, at vi skal spørge, før vi deler billeder af andre. For hvem vil ikke gerne have lov til at sige ’ja tak’ eller ’nej tak’, før de bliver delt? Og hvordan kan vi gøre det til noget normalt at blive spurgt, så vi kan fjerne denne bekymring hos danskerne?

– Jeg synes det er rigtig godt, at Telenor skaber denne kampagne og sætter fokus på problemet. Vi trænger til en ny samtale om at dele billeder og jeg er ikke i tvivl om at når Telenor lægger hele sin kraft bag kan vi skabe en samfundsdebat. Der er rigtig mange i Danmark - også ifølge jeres egne undersøgelser, som føler sig utrygge i forhold til, om de selv bliver postet eller deres børn bliver lagt op på sociale medier.

Helle håber især, at kampagnen kan være med til at starte en samtale blandt venner og familier. Hun ønsker, at vi begynder at diskutere emnet med vores nærmeste:

– Det kunne være fedt, når I kører denne her kampagne, at folk begynder at diskutere det med hinanden i deres vennegruppe og deres familier, eller med forældre, bedsteforældre og så videre. Det kunne være spændende hvis folk åbent spurgte hinanden, hvad tænker du egentlig om det her?

Med denne kampagne håber Helle, at vi kan skabe en kultur, hvor det er helt naturligt at spørge, før vi deler billeder af andre, og dermed skabe mere tryghed for alle på de sociale medier.

Har selv fået skæld ud for at dele billeder

Tidligere kunne Helle Thorning-Schmidt godt finde på at dele billeder uden at spørge først - og har da også fået skæld ud for det. Fx delte hun på et tidspunkt et billede af et af sine voksne børn, som havde tømmermænd, og der blev hun ringet op med det samme og bedt om at fjerne det:

Jeg var ved at dø af pinlighed. Jeg kunne godt forstå det. Jeg kan også godt se, at hvis jeg havde kigget lidt mere på billedet, så havde jeg måske ikke lagt det op.

– Helle Thorning-Schmidt, Tidligere statsminister og ambassadør for SPURGT?

Hun understreger derfor vigtigheden af at spørge både større og mindre børn:

– Så man skal også spørge ens egne børn eller børnebørn, før man lægger billeder op af dem. Nu taler jeg om voksne børn, der er midt i tyverne, men jeg synes, at man skal spørge børn, om man må lægge noget op. Også helt små børn.

Billedet fjernede hun selvfølgelig med det samme, og i dag kunne Helle Thorning-Schmidt ikke drømme om at dele billeder uden at spørge først. Hun spørger uanset om det er familie, venner og fremmede, der er med på billederne. Hun har nemlig også selv prøvet at sidde i en situation, hvor hun er blevet delt uden hun blev spurgt: 

– Jeg siger jo altid ja, hvis folk kommer og spørger og vil have en selfie. Men det er faktisk ubehageligt, hvis nogen sidder og tager et billede af en i smug, og det gør en sur, og man kan føle at ens grænser bliver overskredet. Og der skal vi være dygtigere til at passe på, at vi ikke overskrider de grænser.

Vi skal sammen skabe en ny kultur

Helle Thorning-Schmidt tror ikke, vi poster billeder af hinanden af ond vilje, men fordi vi bare gerne vil dele det, vi oplever, og hun ser det som en rigtig vigtig problemstilling, som ikke kan adresseres via lovgivning eller anden regulering:

– Jeg tror det bliver rigtig svært at lave lovgivning på det her område. Jeg tror det er os alle sammen, som skal finde ud af hvad, der egentlig er fair. Vi navigerer jo alle sammen på sociale medier, og vi er i en tid, hvor vi skal til at lave nogle nye regler for det. Og det handler blandt andet om, at man skal spørge, før man deler et billede. Det er blevet mere vigtigt at vi sammen finder en ny kultur. Vi skal opdrages igen til, hvordan vi skal gebærde os på sociale medier. Og det er derfor, at jeg synes, det er rigtig godt, at Telenor går ind i den diskussion og opfordrer til, at man tænker sig lidt mere om.

Ville du selv synes, det var fedt?

I situationer, hvor det ikke er muligt at spørge, fx hvis man har taget et billede til en festival eller en landskamp og der er fremmede mennesker med i baggrunden, opfordrer Helle Thorning-Schmidt til, at man i stedet spørger sig selv, om det er ordentligt overfor de mennesker, der er på billedet, at de bliver delt.

– Man skal spørge sig selv, ‘ville du selv synes, at det var fedt?’ Og man skal også passe på, at man ikke får alle mulige andre mennesker ind i sit billede, når man fx er på en restaurant.

Jeg har nogle gange slettet andre mennesker eller sløret dem lidt på billeder, fordi de har jo ikke bedt om at være i mit foto.

– Helle Thorning-Schmidt, Tidligere statsminister og ambassadør for SPURGT?

Afslutningsvis kan vi ikke lade være med at spørge Helle til den verdensberømte selfie, som hun tog sammen med Barack Obama og David Cameron i 2013: 

– Du har faktisk nærmest aldrig set billedet. For det er mit. Selve billedet, der bliver taget det har kun været delt en gang i min bog, og jeg slår faktisk ned på det, når folk deler det, fordi det er mit billede. 

Helles bedste råd til billeddeling af andre på de sociale medier:

1

Spørg først. Det er det, der er kampagnes overskrift. Det er: Spørg før du deler. Og i virkeligheden så burde det være helt simpelt
Spørg først. Det er det, der er kampagnes overskrift. Det er: Spørg før du deler. Og i virkeligheden så burde det være helt simpelt
2

Jeg synes, at vi alle sammen skal spørge os selv. Kan jeg tillade mig at poste det her, når jeg ikke har spurgt de mennesker, der er på billedet? Altså det er et meget enkelt spørgsmål at stille. Så hvis du kigger på et billede og tænker “ville jeg synes, at det var fedt det her billede, hvis det var af mig?” og svaret er nej, så lad vær’ at lægge det op af andre
Jeg synes, at vi alle sammen skal spørge os selv. Kan jeg tillade mig at poste det her, når jeg ikke har spurgt de mennesker, der er på billedet? Altså det er et meget enkelt spørgsmål at stille. Så hvis du kigger på et billede og tænker “ville jeg synes, at det var fedt det her billede, hvis det var af mig?” og svaret er nej, så lad vær’ at lægge det op af andre
3

Få taget snakken i familierne og blandt vennerne og reflekter over billeddeling selv. Det er ofte sådan, at de grænser jeg selv har, dem har andre også
Få taget snakken i familierne og blandt vennerne og reflekter over billeddeling selv. Det er ofte sådan, at de grænser jeg selv har, dem har andre også