5 gode råd til deling af andre på sociale medier
10. juni 2024 | SPURGT?
Du er garanteret helt med på, at man ikke må dele nøgenbilleder på nettet uden samtykke. Men hvad med billeder fra familiefesten, team building-eventet eller venindefrokosten? Er du nogensinde i tvivl om, hvad du kan og ikke kan tillade dig, når det handler om at dele billeder af andre, så er du kommet til rette sted.
Deling af hverdagsbilleder på sociale medier kan umiddelbart virke uskyldigt, men konsekvenserne for dem, du deler, kan være alt fra ubehagelige til alvorlige.
Vi har slået os sammen med Center for Digital Dannelse for at give dig gode råd til deling af andre på de sociale medier, så du og din familie, venner og kollegaer alle kan være med i en tryg online tilstedeværelse.
5 gode råd til deling af andre
1
Spørg, før du deler
Spørg altid, før du deler billeder eller videoer af andre på sociale medier – og respekter svaret. Det kan lyde meget simpelt, men alligevel kan det til tider føles akavet at spørge om lov til billeddeling. Måske er du ikke vant til at spørge, eller måske tænker du, at din omgangskreds ikke har behov for at blive spurgt.
Ikke alle har det godt med, at detaljer eller begivenheder fra deres liv offentliggøres online. Måske har du selv stået i en situation, hvor et billede af dig er blevet delt, uden at du har haft muligheden for at sige “go” for det. Det kan være, at det ikke har generet dig størstedelen af gangene – men måske har du også oplevet, at det ikke har føltes helt rigtigt af den ene eller anden grund.
For nogle kan det specielt afhænge af billedet, situationen og med hvem eller hvor, billedet deles. Vi har personlige grænser for, hvilke dele af vores privatliv, vi har det godt med, at andre kan følge med i. Disse grænser kan være forskellige og kan også ændre sig med tiden. Giv derfor dine nærmeste mulighed for at sige ja eller nej, før du deler billedligt indhold af dem. Det kan du gøre ved at vise billedet og fortælle, hvor du vil dele det.
Ikke alle har det godt med, at detaljer eller begivenheder fra deres liv offentliggøres online. Måske har du selv stået i en situation, hvor et billede af dig er blevet delt, uden at du har haft muligheden for at sige “go” for det. Det kan være, at det ikke har generet dig størstedelen af gangene – men måske har du også oplevet, at det ikke har føltes helt rigtigt af den ene eller anden grund.
For nogle kan det specielt afhænge af billedet, situationen og med hvem eller hvor, billedet deles. Vi har personlige grænser for, hvilke dele af vores privatliv, vi har det godt med, at andre kan følge med i. Disse grænser kan være forskellige og kan også ændre sig med tiden. Giv derfor dine nærmeste mulighed for at sige ja eller nej, før du deler billedligt indhold af dem. Det kan du gøre ved at vise billedet og fortælle, hvor du vil dele det.
Spørg altid, før du deler billeder eller videoer af andre på sociale medier – og respekter svaret. Det kan lyde meget simpelt, men alligevel kan det til tider føles akavet at spørge om lov til billeddeling. Måske er du ikke vant til at spørge, eller måske tænker du, at din omgangskreds ikke har behov for at blive spurgt.
Ikke alle har det godt med, at detaljer eller begivenheder fra deres liv offentliggøres online. Måske har du selv stået i en situation, hvor et billede af dig er blevet delt, uden at du har haft muligheden for at sige “go” for det. Det kan være, at det ikke har generet dig størstedelen af gangene – men måske har du også oplevet, at det ikke har føltes helt rigtigt af den ene eller anden grund.
For nogle kan det specielt afhænge af billedet, situationen og med hvem eller hvor, billedet deles. Vi har personlige grænser for, hvilke dele af vores privatliv, vi har det godt med, at andre kan følge med i. Disse grænser kan være forskellige og kan også ændre sig med tiden. Giv derfor dine nærmeste mulighed for at sige ja eller nej, før du deler billedligt indhold af dem. Det kan du gøre ved at vise billedet og fortælle, hvor du vil dele det.
Ikke alle har det godt med, at detaljer eller begivenheder fra deres liv offentliggøres online. Måske har du selv stået i en situation, hvor et billede af dig er blevet delt, uden at du har haft muligheden for at sige “go” for det. Det kan være, at det ikke har generet dig størstedelen af gangene – men måske har du også oplevet, at det ikke har føltes helt rigtigt af den ene eller anden grund.
For nogle kan det specielt afhænge af billedet, situationen og med hvem eller hvor, billedet deles. Vi har personlige grænser for, hvilke dele af vores privatliv, vi har det godt med, at andre kan følge med i. Disse grænser kan være forskellige og kan også ændre sig med tiden. Giv derfor dine nærmeste mulighed for at sige ja eller nej, før du deler billedligt indhold af dem. Det kan du gøre ved at vise billedet og fortælle, hvor du vil dele det.
2
Overvej konsekvenserne
Selv, hvis du har fået et klart ja, bør du overveje de potentielle konsekvenser, før du deler. Kan billedet blive misbrugt? Kan det skade personens omdømme? For eksempel ser vi, hvordan billede- og videomateriale i dag kan manipuleres i en grad, hvor det bliver svært at skelne mellem sandt og falsk. Derfor kan selv et uskyldigt billede misbruges, hvis det ender i de forkerte hænder.
Er det billeder af børn, du overvejer at poste, så overvej også om billedet kan sætte barnet i en sårbar situation, som kan give anledning til mobning senere hen. Er det en åbenlys pinlig situation, giver svaret sig selv. Men tænk over, at for en teenager kan alene det, at mor konstant poster billeder, føles krænkende både nu, og måske særligt når barnet bliver teenager. Set med den voksnes øjne kan billedet virke sjovt, sødt og uskyldigt, mens det af barnet eller teenageren opfattes som for privat, pinligt eller grænseoverskridende at få delt eller have liggende på sociale medier. Det kan desuden være en god aktivitet at gennemgå de delte billeder og videoer, man har liggende af sit barn. Gå især tilbage til ældre billeder, og spørg barnet, om hun/han stadig har det ok med at have dem liggende.
Er det billeder af børn, du overvejer at poste, så overvej også om billedet kan sætte barnet i en sårbar situation, som kan give anledning til mobning senere hen. Er det en åbenlys pinlig situation, giver svaret sig selv. Men tænk over, at for en teenager kan alene det, at mor konstant poster billeder, føles krænkende både nu, og måske særligt når barnet bliver teenager. Set med den voksnes øjne kan billedet virke sjovt, sødt og uskyldigt, mens det af barnet eller teenageren opfattes som for privat, pinligt eller grænseoverskridende at få delt eller have liggende på sociale medier. Det kan desuden være en god aktivitet at gennemgå de delte billeder og videoer, man har liggende af sit barn. Gå især tilbage til ældre billeder, og spørg barnet, om hun/han stadig har det ok med at have dem liggende.
Selv, hvis du har fået et klart ja, bør du overveje de potentielle konsekvenser, før du deler. Kan billedet blive misbrugt? Kan det skade personens omdømme? For eksempel ser vi, hvordan billede- og videomateriale i dag kan manipuleres i en grad, hvor det bliver svært at skelne mellem sandt og falsk. Derfor kan selv et uskyldigt billede misbruges, hvis det ender i de forkerte hænder.
Er det billeder af børn, du overvejer at poste, så overvej også om billedet kan sætte barnet i en sårbar situation, som kan give anledning til mobning senere hen. Er det en åbenlys pinlig situation, giver svaret sig selv. Men tænk over, at for en teenager kan alene det, at mor konstant poster billeder, føles krænkende både nu, og måske særligt når barnet bliver teenager. Set med den voksnes øjne kan billedet virke sjovt, sødt og uskyldigt, mens det af barnet eller teenageren opfattes som for privat, pinligt eller grænseoverskridende at få delt eller have liggende på sociale medier. Det kan desuden være en god aktivitet at gennemgå de delte billeder og videoer, man har liggende af sit barn. Gå især tilbage til ældre billeder, og spørg barnet, om hun/han stadig har det ok med at have dem liggende.
Er det billeder af børn, du overvejer at poste, så overvej også om billedet kan sætte barnet i en sårbar situation, som kan give anledning til mobning senere hen. Er det en åbenlys pinlig situation, giver svaret sig selv. Men tænk over, at for en teenager kan alene det, at mor konstant poster billeder, føles krænkende både nu, og måske særligt når barnet bliver teenager. Set med den voksnes øjne kan billedet virke sjovt, sødt og uskyldigt, mens det af barnet eller teenageren opfattes som for privat, pinligt eller grænseoverskridende at få delt eller have liggende på sociale medier. Det kan desuden være en god aktivitet at gennemgå de delte billeder og videoer, man har liggende af sit barn. Gå især tilbage til ældre billeder, og spørg barnet, om hun/han stadig har det ok med at have dem liggende.
3
Del aldrig private oplysninger offentligt
Undgå helt at dele billeder, der kan vise personlige oplysninger, fx hjemmeadresser, telefonnumre, fødselsdatoer eller arbejdspladser. Oplysningerne kan virke uskyldige, men falder de i de forkerte hænder, kan de bruges til at stjæle en persons identitet eller til online chikane.
Undgå helt at dele billeder, der kan vise personlige oplysninger, fx hjemmeadresser, telefonnumre, fødselsdatoer eller arbejdspladser. Oplysningerne kan virke uskyldige, men falder de i de forkerte hænder, kan de bruges til at stjæle en persons identitet eller til online chikane.
4
Tænk over, hvem der ser med
Når det kommer til sikker og tryg billeddeling, er det vigtigt at tænke over, hvor og hvem, der kan se det indhold, du deler. Vær altid forsigtig med at dele billeder af andre på offentligt tilgængelige fora, hvor alle kan se dem. Der kan være større risiko for misbrug af billeder, når der ikke er grænser for hvem, der kan se med.
Brug nogle minutter på at indstille dine privatindstillinger på de sociale medier, så kun de personer, du ønsker, kan se dit indhold. Vil du kun have dine følgere til at se dine stories og opslag på et socialt medie, kan du gå fra at have en offentlig til en privat profil. Deler du ofte billeder af dine venner og familie, kan du indstille det sådan, at det kun er dem, der kan se, hvad du poster. Du kan altså bestemme, hvem der ser hvad.
Når du deler billeder af andre på dine sociale medier, kan det skabe større tryghed at fortælle vedkommende, hvem billedet deles med (fx en familiechat på Messenger, ens følgere på Instagram), og hvor det deles (fx på Snapchat eller LinkedIn). På den måde kan de tage stilling til billeddelingen på et oplyst grundlag.
Brug nogle minutter på at indstille dine privatindstillinger på de sociale medier, så kun de personer, du ønsker, kan se dit indhold. Vil du kun have dine følgere til at se dine stories og opslag på et socialt medie, kan du gå fra at have en offentlig til en privat profil. Deler du ofte billeder af dine venner og familie, kan du indstille det sådan, at det kun er dem, der kan se, hvad du poster. Du kan altså bestemme, hvem der ser hvad.
Når du deler billeder af andre på dine sociale medier, kan det skabe større tryghed at fortælle vedkommende, hvem billedet deles med (fx en familiechat på Messenger, ens følgere på Instagram), og hvor det deles (fx på Snapchat eller LinkedIn). På den måde kan de tage stilling til billeddelingen på et oplyst grundlag.
Når det kommer til sikker og tryg billeddeling, er det vigtigt at tænke over, hvor og hvem, der kan se det indhold, du deler. Vær altid forsigtig med at dele billeder af andre på offentligt tilgængelige fora, hvor alle kan se dem. Der kan være større risiko for misbrug af billeder, når der ikke er grænser for hvem, der kan se med.
Brug nogle minutter på at indstille dine privatindstillinger på de sociale medier, så kun de personer, du ønsker, kan se dit indhold. Vil du kun have dine følgere til at se dine stories og opslag på et socialt medie, kan du gå fra at have en offentlig til en privat profil. Deler du ofte billeder af dine venner og familie, kan du indstille det sådan, at det kun er dem, der kan se, hvad du poster. Du kan altså bestemme, hvem der ser hvad.
Når du deler billeder af andre på dine sociale medier, kan det skabe større tryghed at fortælle vedkommende, hvem billedet deles med (fx en familiechat på Messenger, ens følgere på Instagram), og hvor det deles (fx på Snapchat eller LinkedIn). På den måde kan de tage stilling til billeddelingen på et oplyst grundlag.
Brug nogle minutter på at indstille dine privatindstillinger på de sociale medier, så kun de personer, du ønsker, kan se dit indhold. Vil du kun have dine følgere til at se dine stories og opslag på et socialt medie, kan du gå fra at have en offentlig til en privat profil. Deler du ofte billeder af dine venner og familie, kan du indstille det sådan, at det kun er dem, der kan se, hvad du poster. Du kan altså bestemme, hvem der ser hvad.
Når du deler billeder af andre på dine sociale medier, kan det skabe større tryghed at fortælle vedkommende, hvem billedet deles med (fx en familiechat på Messenger, ens følgere på Instagram), og hvor det deles (fx på Snapchat eller LinkedIn). På den måde kan de tage stilling til billeddelingen på et oplyst grundlag.
5
Er du i tvivl - så lad være
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal dele et billede, så lad være. Det er bedre at være lidt for forsigtig end at risikere at krænke eller såre nogen. Din tvivl om egne eller andres grænser kan også være en god samtalestarter i familien, vennegruppen eller på arbejdspladsen. Tal sammen om, hvordan I hver især har det med billeddeling, og bliv en smule klogere på hinandens præferencer og grænser. Er der behov for aftaler? Er der noget I vil tage større hensyn til? Er der nogen, som er mere private, end du troede?
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal dele et billede, så lad være. Det er bedre at være lidt for forsigtig end at risikere at krænke eller såre nogen. Din tvivl om egne eller andres grænser kan også være en god samtalestarter i familien, vennegruppen eller på arbejdspladsen. Tal sammen om, hvordan I hver især har det med billeddeling, og bliv en smule klogere på hinandens præferencer og grænser. Er der behov for aftaler? Er der noget I vil tage større hensyn til? Er der nogen, som er mere private, end du troede?
Følger du disse råd, kan du føle dig nogenlunde sikker på, at du ikke går galt i byen, når du deler billeder af andre – og husk, at når du spørger, før du deler, kan det inspirere andre og sprede ringe i vandet, så vi alle sammen kan være mere trygge online.
Digital dannelse er en nødvendighed i et digitaliseret samfund. Telenors kampagne fremhæver vigtigheden af at forstå og respektere andres ret til at blive spurgt før billeddeling. Det handler om at skabe en større bevidsthed om, hvordan privatliv og online tilstedeværelse hænger sammen for den enkelte.
– Center for Digital Dannelse