“Vi skal til at vænne os til at spørge, inden vi deler”
Helle Thorning-Schmidt opfordrer til at vi sammen skaber en ny kultur omkring billeddeling på sociale medier.
Helle Thorning-Schmidt opfordrer til at vi sammen skaber en ny kultur omkring billeddeling på sociale medier.
Hos Telenor vil vi gerne opfordre til, at vi skal blive bedre til at få SPURGT? før vi deler billeder af andre på sociale medier. Vi har i samarbejde med Center for Digital Dannelse og andre betydningsfulde stemmer samlet de bedste råd om billeddeling på sociale medier. Ingen skal bekymre sig om at være utrygge på nettet.
Læs vores ambassadørers oplevelser
"Vi havde en god stund sammen, men jeg skulle jo ikke have delt de billeder, uden at spørge jer."
- Helle Thorning-Schmidt
"Vi kender det allesammen, at pludselig ligger der et billede, som vi overhovedet ikke bryder os om."
- Helle Thorning-Schmidt
Hør podcasten SPURGT? med Sarah Grünewald og Rasmus Brohave
Det er vigtigt at blive bedre til at spørge, før vi deler billeder af andre, da vi på den måde respekterer og beskytter hinandens privatliv, data og rettigheder.
Jacob Brøndum
Stifter af Center for Digital Dannelse
"Det er ikke altid, vi kan få spurgt alle, om de vil være med, men vi kan i hvert fald spørge os selv, før vi deler på de sociale medier."
- Helle Thorning-Schmidt
Fem gode råd om billeddeling
Spørg, før du deler
Giv dine nærmeste mulighed for at sige ja eller nej, før du deler billedligt indhold af dem. Det kan du gøre ved at vise billedet og fortælle, hvor du vil dele det.
Overvej konsekvenserne
Selv, hvis du har fået et klart ja, bør du overveje de potentielle konsekvenser, før du deler. Kan billedet blive misbrugt? Kan det skade personens omdømme? For eksempel ser vi, hvordan billede- og videomateriale i dag kan manipuleres i en grad, hvor det bliver svært at skelne mellem sandt og falsk. Derfor kan selv et uskyldigt billede misbruges, hvis det ender i de forkerte hænder.
Del aldrig private oplysninger offentligt
Undgå helt at dele billeder, der kan vise personlige oplysninger, fx hjemmeadresser, telefonnumre, fødselsdatoer eller arbejdspladser. Oplysningerne kan virke uskyldige, men falder de i de forkerte hænder, kan de bruges til at stjæle en persons identitet eller til online chikane.
Tænk over, hvem der ser med
Vær altid forsigtig med at dele billeder af andre på offentligt tilgængelige fora, hvor alle kan se dem. Der kan være større risiko for misbrug af billeder, når der ikke er grænser for hvem, der kan se med.
Brug nogle minutter på at indstille dine privatindstillinger på de sociale medier, så kun de personer, du ønsker, kan se dit indhold.
Er du i tvivl - så lad være
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal dele et billede, så lad være. Det er bedre at være lidt for forsigtig end at risikere at krænke eller såre nogen. Din tvivl om egne eller andres grænser kan også være en god samtalestarter i familien, vennegruppen eller på arbejdspladsen. Tal sammen om, hvordan I hver især har det med billeddeling, og bliv en smule klogere på hinandens præferencer og grænser. Er der behov for aftaler? Er der noget I vil tage større hensyn til? Er der nogen, som er mere private, end du troede?
Det er på tide, at vi begynder at tale åbent om nødvendigheden af samtykke for at skabe større tryghed og medbestemmelse i, hvordan vores online tilstedeværelse er.
Jacob Brøndum
Stifter af Center for Digital Dannelse