Jacob stod pludselig med en gæld på 188.000 kroner
Lånene løb op i et samlet beløb på 188.000 kroner, som bagmanden fik udbetalt. Herefter stod Jacob på 29 år helt alene mod tre banker, som krævede afdrag på de optagne lån.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tænkte, da jeg talte med den såkaldte politimand. Men da jeg fandt ud af, hvad der var sket efter vores samtale, blev jeg helt tom i hovedet. Jeg troede jo på, at han var politimand.
Jacob fik professionel hjælp
Sagen blev meldt til politiet i samme øjeblik, som Jacob opdagede ID-tyveriet. Herefter blev der gjort indsigelse overfor bankerne, men alligevel forsøgte alle tre banker at inddrive pengene. Her fik Jacob professionel hjælp af HELP, som bl.a. repræsenterede ham i fogedretten og overtog kommunikationen med bankerne. I sidste ende opgav de tre banker deres krav mod Jacob.
Jeg sad virkelig og følte mig dum! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre i situationen, men HELP fik lukket ned for det hele, og jeg var virkelig glad for den hjælp, jeg fik hos HELP.
Jacobs sag om ID-tyveri viser tydeligt, hvor hurtigt en sag kan udvikle sig og få omfattende konsekvenser for offeret i sagen. Der findes mange sager om identitetstyveri, der ligner Jacobs, og det er desværre et stigende problem.
Du må derfor aldrig oplyse personfølsomme oplysninger til fremmede – heller ikke, selvom de udgiver sig for en myndighed, som du burde kunne stole på. Derudover skal du være opmærksom på dine kontobevægelser og kontakte banken, hvis du oplever noget mistænkeligt.
Man skal ikke tro på alt, hvad man får at vide, det er i hvert fald noget, jeg har fundet ud af efter at have været dette forløb igennem.
Din almindelige forsikring dækker typisk ikke ID-tyveri
En klassisk retshjælpsforsikring, der typisk tilbydes som en del af indboforsikringen, ville ikke dække i en sag som denne. En retshjælpsforsikring træder nemlig først i kraft, når en retssag indledes. Og en retssag er sidste udvej for at afgøre en uoverensstemmelse mellem to parter.
Uoverensstemmelser som denne kan nemlig ofte løses langt hurtigere med kompetent juridisk sagsbehandling, hvor HELP rådgiver og repræsenterer dig med henblik på at undgå en langvarig og ofte udmattende retssag.
En juridisk tryghedsforsikring fra HELP vil dermed langt tidligere kunne tages i brug end en traditionel retshjælpsforsikring.