'Emilies' Snapchat billeder blev delt på nettet

15. April 2021 | Digitale krænkelser | 2 min.

Det hele starter med, at der tikker en meddelelse ind i indbakken:

Det er nok spam, tænker ’Emilie’ (Grundet et ønske om at forblive anonym bruger vi navnet Emilie som alias).

 

Den Facebook-profil, der kontakter ’Emilie’, har et åbenlyst falsk navn. Ingen billeder, ingen venner.

 

’Emilie’ som er i sine start 20’ere, tager et grundigt kig på linket i beskeden. Det fører til en pornohjemmeside. I linket står der noget, hun genkender: “Danish+Emilie+Exposed”

 

Emilie trykker på linket. Her møder hun som det første på hjemmesiden et album med 179 billeder. Af hende selv. De blev offentliggjort for to måneder siden og er blevet set over 105.000 gange.

quote

Jeg genkendte billederne. De var mine.

Hun svarer:

Hvordan har nogen fået fat i mine billeder?

Billederne har kun én ting til fælles: de er alle nogen, Emilie har gemt som minder på Snapchat. Her gemmer hun alt - selv billeder hun aldrig sender til nogen. Så kommer hun i tanke om de e-mails, hun har modtaget fra Snapchat - meddelelser, som hun i første omgang ikke syntes var så vigtige. Hun må være blevet hacket.

Emilie er på arbejde, da hun opdager de lækkede billeder. Hun bliver chokeret. Hun håber på, at der ikke er nogen, hun kender, som har set billederne. Men så kommer panikken, tårerne og tankerne.

Hvordan fjerner jeg det?

Hvordan fjerner jeg det?

I hvirvlen af følelser og tanker sender Emilie en e-mail til hjemmesiden. Hun har et es i ærmet: på mange af billederne er hun nemlig under den seksuelle lavalder.

Emilie kommer også i tanke om, at hun kan få hjælp gennem sit Telenor-abonnement. NetSikker fra Telenor tilbydes i samarbejde med HELP Forsikring. Her får du rådgivning og hjælp, hvis du bliver udsat for digitale krænkelser, fx delinger af private billeder.

Ingen skam i at bede om hjælp

Få timer efter Emilie tager kontakt til Help Forsikring via NetSikker, får hun hjælp af en advokat, der også kontakter hjemmesiden. “Det var godt at have en advokat på min side, der kender loven, og som har erfaring med disse sager. Det gav mig en følelse af at blive taget alvorligt, og samtidig ikke at stå alene med det” siger Emilie.

Efter tre dage bliver billederne fjernet fra hjemmesiden. Emilies råd til andre er klart:

quote

Der er ingen skam i at bede om hjælp: du kan ikke gøre det helt alene! Det er ikke hver dag, at dit privatliv bliver invaderet.

Hun har også taget nogle digitale skridt for at sikre sig selv i fremtiden:

quote

Jeg har sat tofaktorgodkendelse på sociale medier. Hvis der er en sikkerhedsadvarsel, går jeg ind og ændrer min adgangskode. Jeg tjekker også regelmæssigt, hvilke enheder jeg er logget ind på, ligesom jeg sørger for at logge ud af ukendte enheder.

Det har virkelig haft store konsekvenser for Emilie at blive hacket på Snapchat:

"Jeg tror, jeg var et tilfældigt offer. Det føltes så uretfærdigt, at det netop var mine private billeder, som var blevet lækket" slutter hun.

Tænk dig om, før du deler

Tænk dig om, før du deler

Vidste du, at hvis du deler et nøgenbillede uden at have lov, kan du risikere at få en fængselsstraf? Tænk dig godt om, inden du deler.

 

Hvor lang fængselsstraf kan det give at dele et nøgenbillede?

 

Andre personlige historier

Se alle