Sammen imod digital mobning

Digital mobning er fx, når en person holdes uden for fællesskaber, bliver gjort grin med eller tilsendt hadefulde beskeder. Det kan på mange måder sidestilles med traditionel mobning, men alligevel ikke helt. Forskellen er nemlig, at det foregår online – og dermed potentielt i alle døgnets 24 timer, så man har ikke på samme måde et ”helle”.

En anden forskel er, at afsenderne kan være anonyme fx ved at skjule sig bag falske profiler. Endelig er det en forskel, at mobningen i mange tilfælde ligger offentligt tilgængeligt online og derfor kan være svært at få slettet igen, så mobningen kan forfølge en i længere tid. Det digitale spor er på den anden side nyttigt, når man vil dokumentere mobningen.

1. Hvad gør jeg, hvis mit barn bliver mobbet?

Næsten halvdelen af os danskere bekymrer os om, hvorvidt vores børn eller nære bliver udsat for digital mobning eller andre dårlige digitale oplevelser. Har du en mistanke om, at dit barn bliver mobbet, er det vigtigt, at du tager hånd om problemet. Det kan fx være, hvis du oplever, at barnet bliver mere indelukket og fravælger fællesskabet med familien eller venner til fordel for alenetid på værelset. 
 
Det første, du kan gøre, er at tage en åben snak med dit barn, så du kan finde ud af, hvad der foregår. Det kan være svært at få børn til at åbne op, da de ikke vil tabe ansigt overfor forældrene. Har dit barn en god kontakt med din søster, bror eller en anden voksen, kan det også være en god idé, at vedkommende tager snakken.  
 
Det er vigtigt at gøre det klart for barnet, at han eller hun ikke selv er forkert eller er skyld i mobningen. Da mobningen foregår digitalt, kan du måske få lov til at se nogle af beskederne eller billederne som har gjort barnet ked af det, så I kan tage udgangspunkt i konkrete eksempler. 
 
Du kan finde mere inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe dit barn her.
 
Hvis barnet bliver mobbet af sine klassekammerater, er næste skridt at tale med skolen. De har en antimobbestrategi, som sættes i gang, når de bliver informeret om mobning (det blev et lovkrav for skolerne i 2017). Du er naturligvis også velkommen til at fortælle læreren eller skolelederen om #Digitalpænt, som er vores undervisningsmateriale, der hjælper skoler til at sætte mobning på dagsordenen og styrke fællesskabet. Materialet er gratis og kan hentes her.
 
Bliver barnet mobbet af nogen udenfor skolen, kan det være en god idé at blokere personerne – måske ved dit barn ikke engang, hvem mobberne er, fordi de gemmer sig bag falske profiler. Hjælp barnet med at anmelde mobningen på det sociale medie, hvor mobningen foregår og med at blokere de personer, der mobber. Tag evt. kontakt til SletDet-Rådgivningen eller HELP, hvis I har abonnement hos Telenor. Begge steder kan hjælpe jer med at vurdere, om mobningen er så alvorlig, at den skal politianmeldes og hjælpe jer videre.

2. Jeg er voksen og bliver mobbet online – hvad gør jeg? 

Mobning er ikke noget, der kun rammer børn – faktisk har hver 10. danske lønmodtager oplevet mobning på arbejdspladsen, og hver fjerde har været vidne til mobning. Det foregår naturligvis både i den daglige kommunikation på kontorerne og lagerhallerne rundt omkring, men som med det meste andet har det også spredt sig til de sociale medier.  
 
Føler du dig mobbet af dine kolleger eller chefer online, er det en god idé at gemme de opslag, som du er ked af. Nogle gange slår man mobning hen og lader stå til, fordi det er nemmere at tænke, at man bare er lidt sensitiv el.lign. Men gemmer du opslagene, kan det hjælpe dig til at få et overblik over mobningen og tage snakken med din leder eller HR-afdeling. Det kan også være en hjælp at vise dem til venner udenfor arbejdspladsen, som kan virke som et kompas i forhold til, om mobningen er reel, eller der er tale om misforståelser. 
 
Når du er sikker på, at der er tale om mobning, er et næste skridt at gå til din leder, en tillidsrepræsentant eller HR-afdelingen på din arbejdsplads – vis dem opslagene og bed om hjælp til at håndtere situationen.  
 
Hvis du ikke oplever, at problemet bliver bedre, når du har taget det op i virksomheden, er det værd at overveje, om arbejdspladsen er det rigtige sted for dig. Årsagen til mobning findes ikke hos enkelte personer, men derimod i fællesskabet og kulturen. Hvis ikke arbejdspladsen er villig til at ændre kulturen, fortjener de måske ikke din energi og arbejdskraft.  
 
OBS! Hvis du begynder at føle dig trist eller deprimeret over situationen, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Start med at tage en snak med din læge.  
 

3. Jeg har været vidne til digital mobning – hvad gør jeg?

Nyere forskning viser, at årsagen til mobning skal findes i fællesskabet – ikke hos mobberen eller den, der bliver mobbet. Som vidne til mobning gør det en stor forskel, hvis du siger fra, når du oplever noget. Ser du et opslag på de sociale medier, som du tænker, at en kollega eller klassekammerat kan blive ked af, er det første skridt at tale med den kollega eller klassekammerat. Spørg vedkommende, om han eller hun bliver ked af det, når de læser opslaget, og tilbyd din støtte. Har du modet til det, kan du også tale med mobberen og sige, at du ikke synes, at opslaget er okay.  
 
Oplever du, at mobningen fortsætter, så tag en snak med en lærer eller leder om mobningen og bed dem håndtere det.