Fem typer online svindel du bør være opmærksom på

Online shopping-svindel er hvis du bliver svindlet når du køber noget på en webshop. Det sker fx ved, at svindlerne opretter en falsk webshop og enten sælger dig kopivarer eller decideret stjæler dine penge ved at sælge noget til dig, men aldrig sender varen.

Hvad kan du gøre:

• Hold øje med e-mærket, som er en dansk certificering, der gives til sikre webshops.
• Tjek webshoppens anmeldelser på google, trustpilot osv., hvor du kan læse, hvordan andre kunder har oplevet at handle der.
• Ser webshoppen nogenlunde professionel ud? Er der fx mange stavefejl eller tekster, der ser ud som om, de er oversat af en maskine? Det er ofte et tegn på svindel.
• Hold rigtig godt fast i din sunde fornuft. Hvis du finder en webshop, der sælger varer til langt under hvad de koster andre steder, så kan det være et tegn på, at det er for godt til at være sandt.

Læs mere og få masser af gode råd i vores artikler Er du blevet snydt på nettet?  og Hvis du er blevet snydt af en webshop, er du desværre ikke den eneste

Phishing er når svindlerne prøver at narre personlige oplysninger ud af dig via e-mail. Det kan være i form af en mail om, at de bestyrer din ukendte afdøde slægtnings formue, og at du bare skal give dit kortnummer, for at millionerne kan rulle ind på din konto. Andre gange er det nogen, der udgiver sig for at være fra Skat, NemID/MitID eller din bank, og prøver at få dig til at klikke på et link, der så installerer malware (en sammentrækning af ordene malicious software – altså ondsindet software).

Phishing har også fætrene smishing (som er når det foregår over sms) eller vishing (som foregår over opkald.

Hvad kan du gøre:

• Giv aldrig dine oplysninger eller koder til nogen, der kontakter dig – især hvis kontakten er sket uopfordret.
• Hvis nogen ringer til dig, så få bekræftet hvem de er. En nem måde at gøre det på er, at bede om deres navn og lægge på, hvorefter du ringer til deres organisations hovednummer og beder om at tale med vedkommende.
• Er der et forkortet link med i mailen? Så er det ret sikkert en phishing-mail, for hverken Skat, din bank, NemID/MitID eller Nets vil nogensinde bruge forkortede links. Et forkortet link kan fx starte med bit.ly/ (i modsætning til skat.dk/).

Læs mere og få masser af gode råd i vores artikel Årsopgørelsen er snart klar – Pas på falske mails eller i artiklen Lær at gennemskue fup på nettet

Investeringssvindel er når svindlerne forsøger at lokke dig til at investere i fx aktier, kryptovaluta (fx bitcoins), NFT’er etc., og så stjæler dine penge i stedet for at investere dem.

Det sker typisk ved at svindlerne får fat i folk gennem facebookannoncer eller andre former for reklamer, hvor de lover rigdom og garanteret afkast.

Du kan læse meget mere om investeringssvindel og få gode råd til, hvad du i stedet skal gøre, hvis du vil investere uden at blive snydt i vores artikel Fire tips til at undgå at falde for Bitcoin-investeringssvindel 

Falske profiler er når nogen laver en profil på sociale medier, hvor de udgiver sig for at være en anden. En falsk profil kan have flere formål.

Nogle bruges til online mobning, hvor de fx bruges til at sprede rygter om en bestemt person. Nogle bruges til en form for social medie-phishing, hvor de udgiver sig for at være en bestemt influencer og kontakter influencerens følgere for at få dem til at give deres personlige informationer. Der findes også falske profiler, som er lavet på helt almindelige danskere, hvor profilen forsøger at lokke informationer ud af vedkommendes venner og bekendte.

Hvad kan du gøre:

• Hvis der er nogen, der kontakter dig, og du mistænker profilen for at være falsk, så kontakt den person, profilen udgiver sig for at være, og fortæl dem om det. Blokér profilen og anmeld den til det sociale medie, de har kontaktet dig på.
• Hvis nogen bruger dine billeder og din information til en falsk profil, så kontakt HELP Forsikring. Gennem dit mobil- eller internetabonnement fra Telenor har du nemlig NetSikker, som er en service, hvor du kan få juridisk hjælp, hvis du bliver udsat for digitale krænkelser – herunder både falske profiler og online mobning.

Vil du gerne læse mere om falske profiler? I artiklen Romeo sendte nøgenbilleder til falsk profil kan du læse om den dengang kun 12-årige Romeo, der blev lokket til at sende nøgenbilleder til det, der viste sig at være en voksen mand.

I Malte fik misbrugt sine billeder gennem 8 år kan du møde Malte, der opdagede at en anden havde udgivet sig for at være ham i mange år.

Leder du i stedet efter viden om, hvordan du selv kan lære at se, at en profil er falsk, anbefaler vi at du læser artiklen Undgå at blive snydt på nettet, af én der ikke findes

Datingsvindel starter oftest på online datingsider eller datingapps og er tæt i familie med svindeltypen falske profiler. I datingsvindel udgiver svindleren sig for at være en anden, og lader som om, vedkommende gerne vil være kæreste med dig. I takt med, at I lærer hinanden bedre og bedre at kende, begynder svindleren at bede om ting, fx penge, nøgenbilleder eller personlige oplysninger.

Tegn på, at den person, du dater online er en svindler:

• Personen vil gerne skrive sammen (og måske endda tale i telefon), men vil ikke mødes i virkeligheden.
• De beder om penge. Måske bor de langt væk fra dig og siger, at de har brug for at låne til en flybillet. Måske siger de, at deres barn er sygt, og at de har brug for penge til medicin eller til en særlig behandling.
• De virker overvældende interesserede og gør hurtigt forholdet meget intenst. Fx ved at overøse dig med komplimenter eller ved at opfordre til at I udveksler jeres inderste tanker.

Du kan læse om hvordan det føles at blive udsat for datingsvindel i artiklen Sandie blev forelsket i en falsk profil